Den konservative politiker Mai Mercado har siden sommer været åben om sin kamp mod brystkræft.
Siden hun i august fortalte, at hun havde fået den frygtede diagnose, har hun ladet danskerne følge med i sit forløb – både under de tunge og de mere håbefulde øjeblikke.
Da Mai Mercado første gang delte nyheden på Facebook, skrev hun ærligt:
– Jeg har fået den nyhed, som mange frygter. Jeg har fået konstateret brystkræft.
Siden da har hun brugt de sociale medier til at fortælle om alt fra det øjeblik, hun klippede håret kort, til sine møder med lægerne og kemobehandlingerne.
Nu deler hun endnu et øjeblik fra sin behandling, og det er et af de mere sårbare.
Viser sin virkelighed
I et nyt opslag har hun delt en video, hvor hun viser, hvordan hun injicerer sig selv med en såkaldt ‘boosterpen’.
Det er en form for sprøjte, der skal hjælpe hendes immunforsvar med at klare de hårde kemobehandlinger.
– Dagen efter hver kemo skal jeg tage det, der hedder Pegfilgrastim – en såkaldt boosterpen. Den skal hjælpe mit immunforsvar med at holde sig oppe, så mine blodprøver ikke bliver for dårlige, og jeg dermed må udskyde næste omgang kemo, forklarer hun.
Politikeren fortæller, at hun denne gang tog smertestillende på forhånd, hvilket er noget, hun havde lært af erfaring fra sin første behandling.
For bivirkningerne er nemlig ikke til at tage fejl af.
– Knoglesmerter – især i lænden og ned i benene – og sidste gang vågnede jeg på dag fem med voldsomme kæbesmerter. De her smerter har faktisk været det værste i kemo-forløbet, fortæller hun ærligt i opslaget.
Kampgejst og håb
Selvom bivirkningerne er barske, forsøger Mai Mercado at holde fast i, at smerterne trods alt har et formål.
Hun skriver, at hun vælger at se det som et tegn på, at hendes krop kæmper, og at det hjælper hende til at blive stærkere i sidste ende.
– Så nej, jeg har ikke ligefrem glædet mig til denne omgang. Men nu er runde to overstået, og jeg ved nogenlunde, hvad der venter forude. Og de næste fem dage, er det bare at slæbe sig igennem – én dag ad gangen, skriver hun.
Du kan se den fulde video ved at klikke her.
Hvad tænker du om, at hun har været så åben omkring sit kræftforløb? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.
LÆS MERE:
- Mai Mercado med trist nyt om sin kræftdiagnose
- Mai Mercado syg med kræft: Nu rammer nye ulykker hende