Stéphanie Surrugue har nu valgt at svare på spørgsmålet om, hvorfor hun aldrig har fået børn.
Folk kan meget hurtigt føle, at de har ret til at komme med deres egne meninger til, hvordan en anden person bør gøre i sit liv.
Det har tv-værten og korrespondenten Stéphanie Surrugue også måttet lægge øre til.
Eksempelvis har hun fået en del kommentarer på, hvorfor hun dog aldrig har valgt at få børn.
Det fortæller 48-årige Stéphanie i Kristeligt Dagblads podcast ‘Sørine & Livskraften’.
Har aldrig været skruk
På arbejdspladsen har der altid været gang i den for Stéphanie Surrugue.
Som uddannet journalist arbejdede hun i mange år for Politiken, ligesom hun også har været tilknyttet TV 2 som tv-vært.
Stéphanie har også udgivet flere bøger, og så arbejder hun i disse dage som korrespondent for DR.
I mange år har hun været et offentligt ansigt, og Stéphanie Surrugue hører da også i dag til kategorien “folkekære værter”.
Men hvad mangler så, når man har en succesfuld karriere? Og behøver der egentlig at mangle noget?
“Er du gold?”
I Kristeligt Dagblads podcast ‘Sørine & Livskraften’ fortæller Stéphanie, at hun har haft en oplevelse af, at omverdenen har troet, at det har været et bevidst valg ikke at få børn.
Hun nævner som eksempler, at man måske har troet, at det var et feministisk kampskrift, eller at hun bare var en stor egoist, der ikke ville give livet videre.
– Eller endnu værre: Er du gold?
Sandheden er dog en helt anden, for det har ikke været et bevidst fravalg, fortæller hun.
I Podcasten fortæller Stéphanie, at hun aldrig har følt sig skruk, og at livet bare aldrig har udviklet sig i den retning.
– Jeg har aldrig haft det der naturlige instinkt.
For nogle år siden flyttede Stéphanie tilbage til Danmark. Det gjorde hun efter at have boet i Paris.
Hun danner par med kollegaen Lasse Engelbrecht.
LÆS MERE:
- Stéphanie Surrugue bekræfter ny detalje fra voldsom ulykke
- Stéphanie Surrugue brød sammen på direkte tv: Her er den rørende årsag