I denne uge har kongeparret været på statsbesøg i Letland. Efter besøget hyldes kong Frederik af en bestemt årsag.
Kong Frederik og dronning Mary har tirsdag og onsdag i denne uge været på statsbesøg i Letland. Her har de været rundt til flere forskellige arrangementer, blandt andet en statsbanket tirsdag aften. Her holdt kong Frederik en tale, hvor han kom med meget ærlige ord om den nuværende situation.
Onsdag besøgte kongeparret først Ādaži Gymnasium, inden de tog videre til Ādaži Military Base og Camp Valdemar. I et opslag på Instagram har Kongehuset delt en række billeder fra besøget. De har nu fået reaktionerne til at vælte ind.
Derfor hyldes kong Frederik
Selvom mange danskere elsker kongehuset, så er det ikke altid, at familien modtager ros. Gennem sit liv har Frederik flere gange stået overfor kritik, hvad end det handler om for meget ferie, ikke at påtage sig nok officielle opgaver eller hans evner til at holde en ordentlig tale.
Men den seneste tid har han flere gange modtaget stor ros og nu er det sket igen.
Flere danskere er vilde med at se konge i militærtøjet
– Elsker blikket i kongens øjne, når han er i militær uniform, for han trives i dette element og ja, det er ligesom når han er på Grønland, skiver en, mens en anden kommentar lyder:
– I gør det fantastisk. Og så har vi vores egen James Bond (Kong Frederik).
– Respekt når Kong Frederik iføre sig en militær uniform. Tænker ikke der er mange kongelige/statsledere der kan bære den med samme respekt, tvivler på Putin er udannet i Spitznats eller hvad deres elitetropper hedder. Fed tradition vi har i kongehuset med man aftjener sin pligt i forsvaret, skriver en tredje.
Det er ikke kun kong Frederiks tøj, der høster roser i kommentarfeltet.
– Det er en meget lækker konge, vi har, skriver en, mens en anden er helt vild med kongeparret sammen.
– Jeg er vild med de to! Frederik & Mary klær’ hinanden så vanvittigt godt – på alle måder. Så smilende, vittige og sympatiske er de begge to at følge.
Forstår du al den ros, som kong Frederik modtager for tiden? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.