Ghita Nørby revser plastikkirugi: “Det er da hæsligt”

Ghita Nørby er slet ikke fan af skønhedstrenden.

Større bryster, større læber, større numse.

Mulighederne er nærmest uendelige, når vi taler om skønhedsoperationer, og millioner verden over har allerede gjort brug af mulighederne.

Det er dog ikke alle, der er fan af det kunstige udseende.

I podcasten ‘En anden tid’ kritiserer Ghita Nørby trenden, og hun forstår ikke, hvorfor nogen gider at gøre det ved sig selv.

“De ligner jo fisk”

Brystforstørrende operationer er bestemt ikke noget nyt. Indgrebet blev første gang udført for mere end et halvt århundrede siden.

Der er dog også andre indgreb, der gennem årene har vokset i popularitet. Eksempelvis får folk lavet alt fra mere fyldige læber til en større numse.

Selvom indgrebene er yderst populære, så er det ikke noget, der hujer Ghita Nørby.

I podcasten ‘En anden tid’ undrer den snart 91-årige skuespiller sig over, at man ønsker at gøre det ved sin krop.

– Jeg kan slet ikke se, hvorfor man ikke skal tage imod alderen. Det er at fornægte, at du bliver ældre.

– Nu er jeg jo så gammel, som jeg er. Skulle jeg pludselig putte et eller andet sprøjt ind i mine ting og sager for at se ud, som om jeg var 17? Det er jo en parodi. Det kunne aldrig falde mig ind!

Der er dog undtagelser, påpeger Ghita.

I podcasten fortæller legenden, at hun godt kan forstå, hvis folk, der eksempelvis har en skæv næse ønsker at få den rettet.

– Men hvorfor i alverden skulle almindelige mennesker med hver sit udseende putte ting i læberne? De ligner jo fisk. Hvem vil kysse sådan nogle læber? Det er da hæsligt!

Hvad tænker du om Ghitas ord? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE: