Irene er ude af 'Robinson Ekspeditionen': Kollapsede på hotellet

Irene i 'Robinson Ekspeditionen' — Viaplay Group

I et interview med Newsner sætter Irene nu ord på alt fra nederlaget til Anders til et kollaps på hotellet efter sit exit.

En af de største personligheder i dette års udgave af ‘Robinson Ekspeditionen’ har netop forladt øen.

Det står klart efter aftenens afsnit, hvor Irene måtte se sig slået af Anton i den endegyldige duel.

Irene havde dog allerede givet sig selv en ulempe. Hun brugte venstre hånd, selvom hun er højrehåndet.

Det fortæller hun i et interview med Newsner, hvor hun begrunder valget med, at hun ikke ønskede at kæmpe mod sine holdkammerater.

– Men det er også fordi, jeg synes, de er så gode mennesker. Jeg synes faktisk, de er pisseværdige. Nu måler jeg det jo ud fra, hvordan man klarer sig i dyster og strid og selvfølgelig også i livet.

Irene endte i duellen mod Anton, fordi hun tidligere havde tabt i en anden skræmmende dyst.

Hun havde meldt sig klar overfor kammeraterne i håbet om, at det var dysten, hvor man skulle klamre sig til en pæl som en koala, men samtidig frygtede hun, at det ville være den frygtede wallsit-duel.

Og det blev desværre wallsit-duellen og ikke nok med det, så blev det mod Anders, der flere gange havde givet udtryk for, at han havde trænet til lige netop den duel, fortæller Irene.

– Han har snakket om, at han bare kan sidde i 45 minutter med mega mange kilo på lårbasserne og så bare sidde der, og det har vi jo alle sammen lidt hæftet os ved.

“Jeg er færdig”

Under dysten er det tydeligt, at Irene er frustreret, og hun fortæller også, at det gjorde fysisk ondt på hende til sidst.

– Det er også fordi, mine ben hopper så meget. Jeg prøver at finde den der ro, men jeg vidste også godt, at hvis jeg skal sidde her, så kan jeg ikke.

– Fordi så stærke lår har jeg altså heller ikke. Så jeg bliver rigtig ærgerlig. Selvfølgelig tænker jeg: “okay, den går du selvfølgelig ind i”, men jeg er jo træt. Jeg er færdig. Vi har også lige været i den der anden dyst, som også var lidt svær med de der ting, der skulle kastes op af pælen.

En ting var dog nederlaget. En anden var Anders’ reaktion.

– Jeg tror, det værste er, at han er en bedre sportsmand end mig.

Finder ham på ingen måde værdig

Selvom krammet ikke er ønsket, så må hun også bare rose Anders for sejren.

– Men han klarer den jo fuldstændig til UG, og der er ikke en finger at sætte på det. Og der må jeg rose ham. Jeg må også rose ham for at han kommer og giver mig en krammer og forsøger at trøste mig. At det så ikke er ønsket, den er jo på mig.

Snakken om at være en god eller dårlig taber får os også til at tale om hendes egen reaktion, da hun vandt over Anders, og Irene vidste da også godt, at det ville dele vandene, at hun hoverede.

– Det vidste jeg også godt, så der er heller ikke noget dér. Men jeg kunne ikke lade være.

– Jeg kunne bare ikke lade være. Jeg skulle fortælle ham, hvor fedt det var. Det er jo bare helt forfærdeligt, ik? Men jeg har ikke lyst til, at den mand her, han skal gå videre, og det er udelukkende ud fra, hvordan han har behandlet folk og opfører sig på øen.

Kollapsede på hotellet

Det var dog ikke kun fordi, hun ikke ønskede at kæmpe mod sine holdkammerater, at Irene ikke gik all in mod Anton.

Til Newsner fortæller Irene, at hun blev klar over, hvor meget hun havde tabt sig, og hun endte også med at kollapse på hotellet efterfølgende.

– Fordi jeg er så afmagret og tynd, så min krop kan slet ikke. Og det er lidt sjovt, fordi det er jo ikke mere end et par dage siden, vi havde fået burgere.

Episoden på hotellet blev filmet, og Newsner har set videoen, der viser en tynd Irene, der ligger nede på jorden.

– Mit undergulv. Det begynder at bevæge sig. Jeg ved ikke, om jeg skal til at skide i bukserne, eller om jeg skal brække mig, eller hvad det er, der sker. Hele min krop går i krampe, og mit hjerte galoperer fuldstændig absurd. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Altså dehydrering og overophedning, det var én følelse, men det her, det var noget helt, helt andet.

– Efter mit kollaps, der bliver det også gjort til et krav fra produktionens side, at vi skal igennem et medic-tjek, når vi så er færdige. Men ellers er der jo ikke noget kontrol på vores føde eller noget som helst.

Efter sin hjemkomst kunne Irene også konstatere, at hun havde tabt sig mellem otte og ni kilo.

– Og jeg har ikke ét gram fedt tilbage på min krop. Det har jeg virkelig ikke.

“Jeg gør det aldrig nogensinde igen”

Spørger man Irene, hvilke tanker der dukker op, når man siger Robinson 2025, så kommer svaret prompte.

– Vanvittig oplevelse. Og jeg gør det aldrig nogensinde igen. Altså kort sagt det er uden tvivl det hårdeste format, jeg nogensinde har budt mig selv, og jeg har 100 % fået prøvet mine grænser af og min krop af og mit sind af.

Hertil fortæller hun også, at det bedste har været de relationer, som hun har dannet.

–Jeg blev meget overrasket over de relationer, jeg har dannet. Det er klart den største gave i det. Men jeg vil sige, jeg er dybt taknemmelig for mange ting. Den naturoplevelse man får. Den er ud over nogen anden oplevelse, jeg har haft i naturen.