Ditte Hansen skammer sig over følelse i kroppen

Ditte Hansen havde det svært, da hendes yngste barn flyttede hjemmefra.

Dagen kommer for alle forældre. Dagen, hvor man skal sende sine børn sikkert afsted ud i verden.

For på et tidspunkt er de klar til at flyve fra reden, og det er en dag, der kan vække en masse følelser indeni en.

Ditte Hansen blev eksempelvis ramt af en følelse af skam.

Det fortæller hun i podcasten ‘Skål Søster’, skriver Alt for Damerne.

“Det føles så hårdt”

Skuespilleren er blevet velsignet med to sønner, og dermed har hun skullet gå igennem diverse stadier som forælder to gange.

Det betyder dog også, at den to gange har stået på en fraflytning, og særligt den sidste gang var svær.

I podcasten fortæller Ditte Hansen, at hun følte en form for sorg, da den yngste flyttede for tre år siden, og det skammede hun sig over.

– Det er en følelse, der er en lille smule skamfuld og kompleks. Det er en følelse, der er egoistisk, for de skal jo flytte hjemmefra. Lykken for dem er derude. Hvis de blev hos os, ville det være forkert. Men det føles så hårdt. Det føles som en form for ulykkelig forelskelse, at de vil væk fra én.

I forlængelse fortæller Ditte, at det føltes absurd, hvordan man bare vil være sammen med sit barn, som omvendt er blevet klar til at flytte væk.

– De vil decideret væk, og de vil langt væk. Og det eneste, man har lyst til, er at sidde ved siden af dem og ae dem på kinden, for man elsker dem højere end noget andet – og de vil gerne væk. Det er så absurd.

I podcasten forklarer Ditte, at hun i dag giver børnene plads ved at lade dem række ud til hende og indimellem spørger hun, om hun må ringe på den og den dag.

Hvis det stod til hende, så ringede hun nemlig hver dag, fortæller hun.

Der er helt sikkert mange, der kan nikke genkendende til dine følelser, Ditte!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...