Journalisten har valgt at afbryde sin barsel for en stund af en ganske særlig årsag.
Tilbage i januar kunne journalist og TV-vært Ditte Haue fortælle, at nyeste skud på stammen var kommet til verden. Benjamin, som den lille dreng hedder, er journalistens anden søn. Hun har også sønnen Jonathan fra 2022 sammen med partneren Rasmus Moltke. Derudover har han en datter fra et tidligere forhold.
Under sin graviditet kæmpede journalisten med voldsom kvalme som gjorde, at hun måtte sygemelde sig fra jobbet. På Instagram har hun tidligere beskrevet, at graviditeten ikke var “den søde ventetid” for hende. Hun endte med at gå hjemme tidligere end forventet, fordi hun skulle passe på sig selv og det lille liv som spirede i hendes krop.
Siden lille Benjamin kom til verden har Ditte Haue været på en velfortjent barsel, men det er for en stund slut. Det fortæller hun på Instagram. Der er en helt særlig grund til, at hun for en kort stund har valgt at afbryde sin barsel.
Derfor vender hun tilbage til jobbet
Tirsdag den 18. november er en særlig dag. Tirsdag er der nemlig kommunal- og regionalvalg, og det er derfor Ditte Haue er vendt tilbage på arbejdet. Hun skal nemlig ind og hjælpe sine kollegaer med at dække den afgørende dag.
– JEG ER TILBAGE PÅ ARBEJDE FOR EN STUND I MORGEN AFTEN, WUHU! Jeg håber, vi ses til valgdøgn med alle mine knivskarpe kollegaer på TV 2, skrev hun mandag i et opslag på Instagram og kom med en vigtig opfordring:
– Men allermest håber jeg faktisk, du drøner ned og stemmer.
På kortet kan man se flere velkendte ansigter, der skal være med til at dække dagen såsom Poul Erik Skammelsen, Lasse Sjørslev og Anne Vig for at nævne et par stykker.
På billedet kan man se, hvor i landet de forskellige reportere skal dække valgte, og her fremgår det, at Ditte Haue skal dække valget fra Christiansborg.
Hvor bliver det skønt at se hende på skærmen igen. Nu hjælpes vi ad med at ønske Ditte Haue velkommen tilbage.