Faren til den lille baby har nu startet en indsamling i håbet om at opsøge nogle specialister.
En baby på blot 13 måneder endte med både at få hjertestop og miste halvdelen af sin tunge.
Årsagen skyldtes, at lille Sam Anwar Alshameri kom til at drikke afløbsrens, som han forvekslede med mælk.
Det fortæller faren, Nadeen Alshameri, til det britiske medie Daily Mail.
Ifølge Nadeem skete den forfærdelige hændelse, da drengens mor var i gang med at gøre rent på familiens badeværelse i hjemmet i Birmingham, Storbritannien.
Her havde hun desværre ikke set, at Sam var fulgt efter hende.
– Han troede, at flasken indeholdt mælk. Da vi opdagede, hvad der var sket, var det allerede for sent.
Døde i tre minutter
Væsken har ført til forbrændinger på drengens mund, læber, tunge og luftveje.
Til mediet fortæller faren, at babyen har tilbragt to måneder på intensiv afdeling, hvor han hverken har spist eller drukket grundet forbrændingerne.
– Da vi kom til hospitalet, brændte det i hans luftveje og mund, og han kan ikke sige et ord nu.
– De fortalte mig, at de aldrig havde set noget lignende før. De måtte finde den bedste læge, fordi det var første gang, det var sket.
På hospitalet var i alt 27 læger og sygeplejersker med til at kæmpe for Sams liv.
Drengen havde hjertestop i tre minutter, men heldigvis lykkedes det personalet at få ham bragt tilbage til live.
Vil opsøge specialister
Ifølge faren er sønnen lige nu på en venteliste for at få en plastikkirurgisk operation, men han ved endnu ikke, hvornår den kommer til at foregå.
– De sagde, det kunne være i næste uge, næste måned, og jeg ved det bare ikke. Jeg kan ikke vente længere. Min dreng er syg.
Nadeen siger til mediet, at nogle fortæller ham, at en operation er mulig, hvorimod andre siger, at det er for tidligt. En helt tredje tilbagemelding har været, at de simpelthen ikke ved det, da de ikke har set noget lignende før.
Derfor har han nu valgt at tage sagen i egen hånd og oprettet en indsamling gennem GoFundMe for at kunne rejse til Tyskland og Tyrkiet for at se specialister.
– Jeg er så bekymret for mit barn. Det er mit barn. Jeg vil bare have, at han har det godt.
Vi sender de varmeste tanker til familien og lille Sam og ønsker dem alt det bedste!
LÆS MERE:
- Treårige Harleigh er den eneste i verden med denne sygdom
- Ung far blev bidt af flue: Få uger senere faldt han om og døde