Kvinde er chokeret over hyldesten af Jørgen Leth

Beatrice Magloire Katukus var dybt chokeret over den hyldest, Jørgen Leth modtog efter sin død.

Han var kontroversiel og lagde ikke selv skjul på det. Alligevel var Jørgen Leth elsket af tusindvis af danskere.

Derfor fik det selvfølgelig også en masse mediebevågenhed, da han gik bort tidligere i år.

En mediebevågenhed, der blev til en hyldest – ja, nærmest en statslig begravelse, og det chokerede Beatrice Magloire Katukus.

Det fortæller hun i et interview med Se og Hør.

Havde Jørgen som kontaktperson

Beatrice lærte Jørgen at kende, da hun selv var en ung kvinde.

Da hun var i starten af 20’erne flyttede hun til Haiti, hvor hun blev anbefalet at opsøge den kendte dansker Jørgen Leth, der var bosat på øen.

Det fortalte hun selv i et opslag på Facebook, som hun valgte at dele, efter han var gået bort.

Hun rejste dertil i forbindelse med hendes Fri Ungdomsuddannelse, hvor hun også arbejdede på et børnehjem.

I opslaget fortæller Beatrice, hvor beæret hun dengang var over, at en kendt var gået med til at være hendes kontaktperson.

– Han fremstod formel, men også charmerende og hemmelighedsfuld. Jeg fornemmede, at han så mig an.

– Han kunne i starten godt finde på at flirte med mig, men jeg viste ham hurtigt, men venligt, at jeg ikke var interesseret i noget seksuelt – hvilket han fra mig (dansk haitianer) var klog nok til at acceptere.

Efter noget tid på øen fortæller Beatrice dog, at hun så småt begyndte at lære Jørgen at kende, som han var bag facaden.

– Jeg så en selvoptaget mand med narcissistiske træk og en umættelig trang til ungt selskab. Jeg fik kendskab til, at han med stor tilfredsstillelse indledte forhold, særligt med unge fattige haitianske piger, der var op mod 46 år yngre end ham.

– I Haiti kunne han i ro og mag udvise grænseoverskridende adfærd og indgå i krænkende relationer til børn og unge – noget, han tilsyneladende ville være blevet straffet for i Danmark.

Bad hende om ikke at sladre

Ifølge Beatrice bad Jørgen hende om ikke at fortælle noget, da hun flyttede tilbage til Danmark.

Hertil fortæller hun også, at hun blev kontaktet af et nyhedsmedie, hvor hun anonymt fortalte, hvad hun vidste, og at han ifølge hende kunne risikere op til 10 års fængsel.

– I Haiti stod han til at kunne blive retsforfulgt, anklaget for krænkende handlinger mod en mindreårig.

Fortalte selv om kokkens datter

Jørgen Leth fortalte selv om et seksuelt forhold til en 17-årig pige i bogen ‘Det uperfekte menneske’, som han udgav i 2005.

Pigen blev omtalt som “kokkens datter”, og Jørgens fortælling endte med at koste ham jobbet hos TV 2 Sport.

Med den viden, der var offentlig kendt – samt hendes egen viden om Jørgen Leth – kom det derfor også bag på hende at se, hvordan danskerne og særligt medierne valgte at hylde Jørgen, da han gik bort.

– Jeg er ikke en person, der ønsker at træde frem i medierne, men jeg blev så chokeret over, at medierne kan hylde en mand, der har gjort sådan nogle ting, som han endda selv har talt og skrevet om. For mig at se var det 14 dages hyldest, og han fik nærmest en statslig begravelse, hvor Lars Løkke kom. Det var simpelthen det, der gjorde udslaget for mig, at det blev for meget. Jeg følte, at Jørgen Leth kun blev set fra én side, udtaler hun nu til Se og Hør.

Beatrice fortæller ligeledes, at hun i dag får det fysisk dårligt over at høre hans stemme, fordi for hende var han en krænker.

Til ugebladet fortæller Beatrice, at det ikke handler om at sværte ham til, nu hvor han ikke er her og kan forsvare sig selv. Hun ønsker dog at være en modvægt til den ukritiske dækning, der har været om ham.

Afslutningsvis skriver Se og Hør, at de har forsøgt at få en kommentar fra Jørgen Leths familie. Dette har dog ikke været muligt.

Hvad tænker du om hendes kritik? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...