Grevinde Alexandra åbner op: Sådan har hun det med Prins Joachim

For nylig kunne grevinde Alexandra markere, at det nu er tre årtier siden, hun første gang satte sig til rette i livet som dansker. Men det har ikke altid være lige let for hende.

Forestil dig at rejse fra den anden side af kloden, med et helt andet sprog, en anden kultur og et liv, der på ingen måde ligner det danske.

Og forestil dig så, at du pludselig står midt i Danmark som ny prinsesse, omgivet af traditioner, forventninger og en offentlighed, der følger hvert eneste skridt.

Sådan begyndte grevinde Alexandras danske kapitel for 30 år siden – et kapitel, hun i dag ser tilbage på med både stolthed og eftertanke.

I et nyt interview med DR fortæller hun om sin rejse, sit liv i Danmark og ikke mindst om, hvordan forholdet til prins Joachim er i dag.

Selv om grevinden blev født i Hongkong og først kom til Danmark i midten af 90’erne, føler hun i dag en dyb forankring i landet.

“Jeg er dansker”

I interviewet med tv-avisen slår hun fast, at spørgsmålet om, “hvornår hun mon skal hjem”, efterhånden hører fortiden til.

– Jeg er dansker, og heldigvis skal jeg ikke sige det mere, men da folk sagde: ‘Hvornår skal du hjem igen?’. Så sagde jeg: ‘Jamen, jeg er hjemme’, siger hun i udsendelsen.

Grevinde Alexandra og prins Joachim blev gift i 1995.

De nåede at få to sønner, inden de blev separeret i 2004 og siden skilt i 2005.

På trods af bruddet fortæller hun, at relationen mellem dem i dag er god og velfungerende.

– Hvis man virkelig vil hinanden det godt. Så kommer man meget langt, og prins Joachim og jeg holder rigtig meget af hinanden, siger hun.

Grevinde Alexandra har for nyligt lavet sin egen instagram-profil, hvor hun kommer til at dele mere ud af sit privatliv til stor glæde for hendes nysgerrige fans.

Og det er tydeligt at se, at interessen er stor. For hun har allerede over 50.000 følgere.

Hvad synes du om grevinde Alexandra? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE: