Malene Schwartz med overraskende udmelding om ‘Matador’

Malene Schwartz kom forleden med en noget overraskende udmelding om ‘Matador’.

Det blev til et billede og et smil, før den kære Malene Schwartz valgte at slå sig ned ved et bord, da Newsner mødte hende forleden på Folketeatret.

Alderen taget i betragtning var det da også fuldt forståeligt, og det var i det hele taget bare glædeligt at se den legendariske skuespiller i godt humør.

Anledningen var premieren på teaterforestillingen ‘Hannibal og Jerry’, hvor Malene havde taget sit gudbarn med.

Overfor den fremmødte presse lagde ‘Matador’-stjernen da heller ikke skjul på, at hun godt kan mærke, at hun tidligere i år fyldte 89.

– Jeg er jo blevet gammel gammel dame, men jeg gør lige, hvad der passer mig.

Ser ikke længere ‘Matador’

Det er jo i særdeleshed interessant at møde Malene med julen lige rundt om hjørnet, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at mange forbinder julen med ‘Matador’.

Det skyldes selvfølgelig de 24 afsnit, som gør den perfekt at nyde som en form for julekalender.

Malene spillede som bekendt “Maude” i den klassiske serie, og til den fremmødte presse valgte hun at komme med en overraskende udmelding om den.

For selvom mange fortsat ser den, så er Malene ikke selv iblandt dem. Hun understreger dog hurtigt, at hun tidligere har set den flere gange.

– Nej, altså, jeg har set ‘Matador’ nogle gange. Men det er en god serie.

Afslutningsvis fortalte Malene også, at det glæder hende, at danskerne fortsat har lyst til at se serien.

Vi er mange, der fortsat elsker ‘Matador’!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...