Elton John med trist nyt om sit helbred: “Det er ødelæggende”

Elton John fortæller nu, at det har været nedslående for ham at miste synet på det ene øje.

Legendariske Elton John har den seneste tid kæmpet voldsomt med sit helbred.

Den 78-årige musiker har tidligere fortalt, at han har mistet synet på det ene øje, og at evnen til at se noget på det andet øje er nedsat.

I et nyt interview med det amerikanske medie Variety har ‘Rocket Man’-sangeren sat lidt ord på, hvordan det påvirker ham, skriver irske RTE.

Her kalder han det for “ødelæggende”, ligesom stjernen også fortæller, at han de seneste 15 måneder ikke har kunnet se tv eller læse.

Han har dog fortsat et stort håb for fremtiden.

– Jeg har haft et utroligt liv, og der er håb. Jeg må bare være tålmodig og tro på, at videnskaben en dag vil kunne hjælpe mig med dette problem.

Vennerne spørger meget ind til ham

Elton fortæller også, at han benytter sin IPad til at komme i kontakt med sine gode venner sangerne Chappell Roan og Brandi Carlile.

– Det gode ved min iPad er, at jeg faktisk kan se folk tæt på.

– Så jeg ringer ofte til Chappell, og selvfølgelig ringer jeg altid til Brandi, fordi hun er en af mine bedste venner.

Hertil kan ‘I’m Still Standing’-sangeren også afsløre, at andre gode venner i branchen også er søde til at spørge ind til ham.

– Paul McCartney ringer til mig på FaceTime for at høre, hvordan jeg har det. Det er virkelig smukt. Den kærlighed, jeg har modtaget fra ham og fra Pete Townshend og Mick Jagger og andre som dem, har været fantastisk.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...