Derfor fik Dronning Margrethe en stående applaus

Der gik et sus gennem salen i Tivoli Koncertsal, da Dronning Margrethe trådte ind på scenen.

Publikum rejste sig, og den 85-årige dronning modtog flere minutters stående applaus, og det var der en helt særlig grund til.

Repremieren på juleballetten ‘Snedronningen’ blev nemlig ikke kun en fejring af H.C. Andersen.

Den blev også en hyldest til dronningen selv, der står bag både scenografi og kostumer i forestillingen.

Det er ikke første gang, at dronningen står bag kostumerne til forestilingen. Sidste år var hun også med, og der sagde hun følgende til Tivoli.

–Det var som altid sjovt at se det igen. Og den scene med kragerne er en af de sjoveste i balletten og fortsatte:

–Hvis man skal kunne udklæde nogle som et dyr, og de samtidig skal kunne trække vejret for at sige noget. Så tænkte jeg, det kan man jo lave som en hat. Så er de jo krager, synes jeg. Og der morer jeg mig hver gang, at det fungerer så godt.

Og til publikums stor begejstring kunne man se til forestillingen i år, at de netop fungerede godt, og at dronningen ikke var den eneste, som morede sig.

Fik stående applaus

Efter forestillingen kom dronningen på scenen sammen med Oh Land og hele ensemblet af balletdansere.

Med brede smil nejede og bukkede de mod publikum.

Aftenen var i det hele taget fyldt med prominente gæster på den røde løber, hvor blandt andre Norges dronning Sonja, prinsesse Benedikte og greve Nikolai deltog.

‘Snedronningen’ er blevet en moderne juleklassiker i Tivoli. Historien bygger på H.C. Andersens eventyr, mens musikken er skabt af Oh Land og koreografien af Yuri Possokhov.

Dronningen har, som nævnt, lagt sin kunstneriske signatur på både scenografi og kostumer.

Forestillingen spilles af 36 professionelle dansere fra flere forskellige lande og kan opleves i Koncertsalen frem til den 21. december.

Publikum: –Vi er priviligerede

Newsner talte efter forestillingen med gæster, der var tydeligt berørte af oplevelsen.

Lisbeth Wiinberg sagde:


–Det er en fantastisk forestilling. Man bliver helt draget lige i det øjeblik, man kommer ind. Det er rigtig, rigtig flot.


På spørgsmålet om dronningens rolle i produktionen svarede hun:


–Ja, det gør jeg. Jeg tænkte hold da op. Det matcher meget godt. Vi er priviligerede, at vi har en dronning, som er så dygtig til at gøre de ting. Det synes jeg er fantastisk.

En anden gæst, Sonia Granlund, fortalte, men hun fik også en ekstra overraskelse i form af dronningens tilstedeværelse.


–Det er en meget fin forestilling. Jeg vidste ikke, at hun kom, fortalte hun med et smil.

Hvad tænker du om vores dronning? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE: