Kong Frederik er onsdag morgen kommet med en stor overraskelse til danskerne.
Onsdag den 14. januar 2026 kan kong Frederik fejre, at det er to år siden, at han overtog tronen. Han blev konge, efter dronning Margrethe overraskede de fleste i landet ved at meddele i sin nytårstale 2023, at hun ville træde tilbage og lade sin søn overtage tronen.
Den historiske dag fandt sted på Christiansborg Slot. Her skrev dronning Margrethe under på sin abdikationserklæring under et statsråd. Det var ikke kun Frederik og Margrethe fra kongefamilien, der overværede den historiske begivenhed. Daværende prins Christian var også tilstede ved statsrådet.
Efter Margrethe havde underskrevet sin abdikationserklæring, forlod hun statsrådet med ordene “Gud bevare Kongen”. Efterfølgende gik kongen ud på Christiansborg Slot Balkon, hvor statsminister Mette Frederiks udråbte ham til konge. Det skete foran et vaskeægte menneskehav. Man anslår at næsten 300.000 mennesker var mødt frem for at hylde den nyudnævnte konge. Heraf stod 75.000 på selve Christiansborg Slotsplads.
Men selvom denne onsdag er en stor dag for kong Frederik, så er det ham, der nu giver en gave til danskerne.
Overrasker med stor nyhed
Det er på Instagram, at kong Frederik løfter sløret for den skønne nyhed. Den 17. januar 2024 udkom Kongen med bogen ‘Kongeord’, og nu er der nyt omkring den. Kongen har nemlig indtalt bogen, og det er sket et helt særligt sted.
– Kongen har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, oplyser kongehuset i opslaget.
Men han har ikke bare indtalt bogen. Han har sørget for, at det er muligt at lytte til den gratis på Kongehusets hjemmeside. Det er også muligt at læse bogen der. Kongehuset oplyser, at lydbogen også er blevet gjort tilgængelig på de gængse platforme for lydbøger og podcast.
At han har indtalt bogen og den nu er blevet gjort frit tilgængelig er noget som som vækker glæde hos flere danskere.
– Sådan fantastisk nyhed, skriver en i kommentarfeltet, mens det lyder fra en anden:
– Super fedt Kongen selv har indtalt. Den glæder jeg mig til at høre.
Hvad synes du om dette? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.
LÆS MERE:
- Kong Frederik og dronning Mary på magisk karettur
- Nye billeder af kong Frederik får folk til at juble