Frederik Haun jubler over stor milepæl

I sidste uge kunne Frederik Haun afsløre, at han havde købt et sommerhus sammen med sin mand. Nu har han fået endnu mere at juble over.

2026 er kun lige startet, men der er allerede sket flere gode ting for Frederik Haun.

I sidste uge kunne han fortælle, at han sammen med sin mand, Morten Kjeldgaard, har købt et sommerhus. Parret omtalte købet som “En drøm der er gået i opfyldelse”. Drømmen havde spiret ved dem i flere år, men nu havde de endelig fundet det helt rigtige sted for deres familie.

– Det her sommerhus er ikke bare et projekt eller en investering. Det er et valg om pauser, nærvær og minder. Et sted der med tiden forhåbentlig bliver fyldt med liv, grin, gæster, små traditioner, og tydelige spor af, at det bliver brugt, skrev parret, da de annoncerede nyheden.

Men selvom det er kort tid siden, at Frederik kunne dele den skønne nyhed, så har han nu opnået noget andet, der får ham til at juble.

Derfor betyder det ekstra meget

Frederik Haun blev kendt for sin medvirken i ‘Den store bagedyst’, men har siden slået sit navn fast som influencer. På de sociale medier deler han ud om stort og småt om sit liv, hvad end det er om arbejde, familien eller gode råd.

Med jobbet som influencer har han opnået en imponerende milepæl.

– 250 tusinde. En kvart million!!! Hvis nogen havde fortalt mig for nogle år siden, at jeg en dag ville stå her med 250.000 følgere og en forretning, jeg selv har bygget fra bunden, så havde jeg nok haft svært ved at fatte det. Så nu kniber jeg mig lige selv en ekstra gang i armen, og tillader mig at være lidt stolt af mig selv, skriver han i opslaget.

I opslaget takker han for, at der er så mange mennesker der følger med og bruger deres tid på at være en del af deres fællesskab.

– Jeg ved godt, at jeres tid er det mest værdifulde, I har. Derfor betyder det ekstra meget, at I vælger at bruge noget af den her på profilen. Det tager jeg ikke for givet, tværtimod.

– Tak for opbakningen, ærligheden og for at være en del af rejsen. Jeg glæder mig til alt det, vi endnu ikke har delt her i 2026.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Frederik tillykke med den flotte præstation.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...