Nicolas Bro mistede sin far til demens: Nu åbner han op om sorgen

Skuespilleren Nicolas Bro tænker dagligt på sin far, som han mistede i december.

Hvor Danmark sidste år mistede skuespilleren, instruktøren og den forhenværende teaterdirektør Christoffer Bro, så mistede Nicolas Bro sin far.

Christoffer Bro havde i mange år kæmpet med demens, og sygdomsforløbet har sat sine spor hos Nicolas.

Det fortæller skuespilleren nu i et interview med Berlingske.

Forsøger at huske faren, som han var

Det var d. 8. december, at det blev meldt ud, at Christoffer Bro var gået bort grundet længere tids sygdom.

Selvom faren blev 90 år, så meldte sorgen allerede sin ankomst længe inden, at døden indtraf.

De pårørende, der har demens tæt inde på livet, ved, hvordan den forfærdelige sygdom kan påvirke en, man elsker højt.

Det mærkede Nicolas også de sidste år, når han besøgte sin far på plejehjemmet, hvor faren ikke altid kunne genkende ham.

Derfor forsøger skuespilleren stadig at mindes sin far, som han var, før sygdommen fik fat i ham.

– Jeg er stadig påvirket af at have mistet min far, mens jeg prøver at samle ham som det menneske, han var, før han blev syg, udtaler han til Berlingske.

Christoffer Bro var i femten år gift med Helle Hertz, med hvem han fik børnene Anders Peter, Nicolas og Laura, der alle blev skuespillere.

Han var ligeledes bror til Vigga Bro, som også er skuespiller.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...