Kong Frederik overraskede mange

Efter en ferie i udlandet er kong Frederik tilbage i Danmark. Mandag deltog han i en begivenhed, der ikke var meldt ud på forhånd.

I ni dage har kong Frederik været uden for landets grænser for at holde ferie. Her har kronprins Christian og dronning Margrethe i stedet trådt til som henholdsvis regent og rigsforstander, mens Kongen havde forladt Danmark.

Det er ikke første gang i år, at kronprins Christian har måttet træde til og påtage sig rollen som regent. Tidligere i år var kongeparret på statsbesøg i Litauen og Estland, så her passede den unge mand de royale pligter, mens forældrene var i udlandet.

Kronprins Christian går lige nu på løjtnantuddannelsen, men han blev nødt til at tage en pause mellem øvelserne den ene dag, da han skulle underskrive en række dokumenter. Underskriften kom blandt andet på stadsfæstelse af vedtagne lovforslag.

Men mandag var landets konge tilbage på pinden og klar til at udføre de royale opgaver. Dagen stod på offentlig audiens, hvor det var muligt at takke for en orden eller medalje samt for kongelig udnævnelse eller afsked. Her var flere danskere mødt frem.

Men kongen gemte på en overraskelse. Der fandt nemlig en ceremoni sted, der ikke var meldt ud i den kongelige kalender. Det afslører kongehuset selv på Instagram. De nye billeder overrasker mange, da ceremonien ikke var meldt ud på forhånd.

Sådan overraskede kong Frederik

Mens der til audiensen mandag blev takket for ordener og medaljer, så fandt en lille ceremoni sted efterfølgende. Det skete i Audiensgemakket på Christiansborg Slot. Her overrakte kong Frederik Majestætens Æresdolk til kadet Nicolai Alstrup Utzon.
 
– Kongens Æresdolk tildeles ud fra særlige kriterier for blandt andet et højt gennemsnit i forbindelse med gennemførelsen af uddannelsen ved Flyvevåbnets Officersskole. Æresdolken, der kan tildeles kadetter i flyvevåbnet, er indgraveret med kadettens navn og påsat Flyvevåbnets emblem og Kongens monogram, skriver kongehuset i opslaget.

Her har de delt en række billeder fra ceremonien og i opslagets kommentarfelt bliver der ønsket stort tillykke med den flotte udnævnelse.

Onsdag og de næste to dage besøger den danske konge Grønland.

Nu hjælpes vi ad med at ønske kadet Nicolai Alstrup Utzon tillykke med den flotte præstation.

LÆS MERE: