Kong Frederiks ord om Grønland går lige i hjertet

I går ankom kong Frederik til Grønland. Turen skal vare tre dage, og hans nye ord om landet går lige i hjertet.

Onsdag ankom kong Frederik til Grønland. Hans besøg kommer efter Donald Trump flere gange har udtrykt et ønske om at overtage den store ø, hvilket har skabt meget usikkerhed.

I tre dage besøger den danske konge Grønland, og et fyldt program venter ham. Han har gennem sit liv flere gange besøgt Grønland, så han kender i den grad til øen.

Ved ankomsten til Nuuk lufthavn blev Frederik modtaget af formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og formanden for Inatsisartut Kim Kielsen.

Herefter fulgte flere oplevelser for Kongen såsom rundvisning på gymnasiet i Nuuk, et besøg hos Royal Greenland og et møde med elever fra Arktisk Basisuddannelse.

I forbindelse med sit besøg har han delt et opslag på Instagram, og hans ord går lige i hjertet.

Det siger han om Grønland

Da kong Frederik ankom til Nuuk, var han pakket godt ind, så han kunne modstå den grønlandske kulde. Hans valg af tøj har fået flere til at juble over en særlig detalje. For henover brystet kan man på hans jakke ikke bare se det danske flag, men også det grønlandske flag.

“Stærkt med begge flag på jakken”, “Fed jakke” og “Sådan en dunjakke vil jeg have” er nogle af reaktionerne på kongens jakke.

Efter ankomsten til Nuuk har Danmarks majestæt valgt at skrive lidt tanker ned om sin ankomst til Grønland.

– Det er altid dejligt at være tilbage i Grønland. Tak for den varme modtagelse. At flyve ind over landet og se det grønlandske landskab folde sig ud tager altid pusten fra mig. Nu ser jeg frem til nogle gode dage i Nuuk, Maniitsoq og Kangerlussuaq, skriver han i et opslag på Instagram.

I en række billeder kan man blandt andet se ham på flyet, hvor han gennem ruden stirrer ud på det smukke snefyldte landskab. Opslaget har fået reaktionerne til at strømme ind.

– Så heldig vi er med vores kloge, gode Konge!! Ingen tvivl om at han elsker Grønland og det grønlandske folk!! Han viser igen styrke og klogskab, skriver en, mens det et andet sted lyder:

– Elsker det hele ved ham er så ægte, så omsorgsfuld og så oprigtigt.

– Hvor er jeg stolt af, at vi har en konge, som er så menneskelig, at han ikke føler sig ophøjet, til mere end alle andre.

Det er ikke kun kongen, der sætter pris på han lige nu er i Grønland.

– De er altid velkommen i vores dejlige hjem, det betyder meget for os her i Grønland. Qujanaq, lyder det i kommentarfeltet.

Hvad tænker du om Kongens besøg i Grønland? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE: