Den populære tv-serie ’Vera’ har trukket millioner af seere, og nu kommer forfatteren bag med en god nyhed til de mange fans af Vera Stanhope.
’Kragefælden’ blev startskuddet til bogserien om Vera Stanhope. Hun er en skarpsindig, men til tider også uortodoks kriminalinspektør i Nordøstengland. Selvom hendes venlighed og hensyn til de personer, hun møder gennem sit arbejde, skinner tydeligt igennem, er hun ikke bange for at komme med sin ærlige mening – og nogle gange kan det komme til udtryk meget direkte.
Bøgerne om Vera Stanhope er skrevet af Ann Cleeves og blev hurtigt populære. Populariteten gjorde, at bøgerne blev filmatiseret. Det er blevet til 14 sæsoner af ’Vera’. Serien har fået seere i mange lande til at sidde klistret til skærmen, når kriminalinspektør Stanhope og resten af holdet stod overfor endnu et mord. Herhjemme i Danmark har serien også fået sin faste følgeskare.
Snart kan sidste sæson af ’Vera’ ses på BritBox. I den forbindelse tog Newsner en snak med forfatteren Ann Cleeves. Hun kan nu dele en skøn besked med seriens fans.
Mere Vera på vej
Det er skuespilleren Brenda Blethyn, der har vakt Vera til live på skærmen. Gennem 14 sæsoner har hun spillet den ikoniske rolle, men hun valgte at sige stop af hensyn til sin alder og sit privatliv. Selvom hun elskede serien, var tiden inde til at lægge den populære karakter på hylden.
Eftersom ingen ville kunne erstatte Brenda Blethyn i ’Vera’, betød beslutningen, at den populære serie måtte slutte.
Men selvom tv-serien om den kendte kriminalinspektør er kommet til vejs ende, så har læserne ikke set det sidste til Vera Stanhope.
Ann Cleeves fortæller til Newsner, at hun er i fuld sving med at skrive den næste bog om den populære karakter.
– Jeg er i gang med at skrive en ny Vera-bog, der udkommer næste år. Det bliver nok den sidste Vera-bog, men hun kommer måske med i andre spændende projekter, som jeg skriver på. Den har været sjov at skrive, siger Ann Cleeves.
Første udkast er skrevet. Forfatteren kan dog endnu ikke løfte sløret for, hvad der kommer til at ske endnu i den kommende bog, da sidste punktum ikke er sat.
Ann Cleeves fortæller til Newsner, at hun håber, de danske fans vil tage godt imod sidste sæson af ’Vera’, når den kommer på Britbox 1. april 2026. Hvis man er vild med Ann Cleeves forskellige krimiuniverser, så kan tv-seerne glæde sig til, at en ny sæson ’Shetland’ også kommer på Britbox i år. Den bygger på en anden af forfatterens populære bogserier.
BritBox er inkluderet i TV 2 Play-pakkerne Favorit og Favorit + Sport.
LÆS MERE:
- ‘Sommerdahl’-stjernen Peter Mygind i sorg: Har mistet familiemedlem
- Lise Baastrup med sjov detalje om ‘Sommerdahl’