EU ændrer reglerne fra den 7. juli: Ny bremselys-funktion får særlig betydning for bilister

Mange danskere kender følelsen af at sidde bag rattet i tæt trafik, hvor alt kan ændre sig på få sekunder.

En bil foran bremser pludseligt, og reaktionen skal være lynhurtig.

Små forskelle i opmærksomhed kan reelt få stor betydning, og eerfor er sikkerhed i biler noget, der løbende bliver forbedret.

Nye løsninger finder vej til bilerne, ofte uden at man lægger mærke til dem i hverdagen.

Snart kommer endnu en ændring, som dog må siges at man lægger mærke til den i hverdagen. 

Det skriver det tyske medie Chip

Gælder fra juli

Fra 7. juli 2026 bliver et nyt bremsesystem et krav i alle nye biler i EU.

Det handler om et adaptivt bremselys, som automatisk advarer bagvedkørende ved kraftige opbremsninger.

Ifølge reglerne gælder kravet kun for fabriksnye biler. Ældre modeller fortsætter uden ændringer, og der er ingen pligt til at få systemet monteret bagefter.

Det nye lys er allerede kendt som et nødbremselys. I praksis betyder det, at baglygterne begynder at blinke hurtigt i stedet for at lyse konstant, når bilen bremser hårdt op.

Formålet er at gøre situationen mere tydelig for trafikanter bagved, så de kan reagere hurtigere.

Sådan virker det

Systemet bruger bilens sensorer til at afgøre, om der er tale om en reel nødbremsning.

Det måler blandt andet trykket på bremsen, bilens hastighed og hvor hurtigt farten falder.

Ved hastigheder over 50 kilometer i timen og en kraftig opbremsning aktiveres blinket automatisk. Signalet til bagvedkørende er klart ‘Dette er et nødstop’.

Ifølge mediet kan sådan et system forkorte reaktionstiden med omkring 0,2 sekunder, og selvom det kan lyde som lidt, så gør det ved høj fart en tydelig forskel.

Ved 80 kilometer i timen kan afstanden reduceres med flere meter, og ved endnu højere fart bliver forskellen endnu større.

Især på motorveje og i tæt trafik kan det være afgørende for at undgå påkørsler bagfra.

Systemet aktiveres ikke ved lav fart, som man ofte oplever i bykørsel.

Lignende løsninger findes allerede på cykler og elcykler, hvor baglygter reagerer på opbremsning og gør cyklisten mere synlig.

Udviklingen peger altså i retning af én ting. Trafikken skal være lettere at aflæse for alle.

 

Læs mere om...