Efter dage med ustabilt vejr er der nu lysere udsigter i vente flere steder i landet.
Vejret fylder mere i hverdagen, end man måske lige tænker over.
Det afgør tøjet om morgenen.
Det påvirker turen på arbejde.
Det kan ændre weekendplaner.
Mange danskere kigger derfor ekstra på prognosen, for uden at fornærme nogen kan der vidst ikke herskes tvivl om, at det danske vejr er lidt en blandet landhandel.
Forårsvejret har nemlig gennem en længere periode vist sig fra sin gode side, men i øjeblikket er sagen en helt anden – og netop det ser ud til at fortsætte en rum tid endnu.
Køligt over landet
Ifølge prognosen fra DMI bliver Danmark ramt af flere dage med ustadigt og køligt vejr.
Et lavtryk ved Gotland bevæger sig nordpå, mens kølig luft strømmer ind over landet fra nordvest og vest. Samtidig er et andet lavtryk på vej fra området øst for Island mod Nordsøen.
Torsdag ventes lavtrykkene at samle sig over Sydnorge. Det giver fortsat en blanding af sol, skyer, regn og byger frem til fredag.
Onsdag begynder mange steder skyet med regn eller byger. Senere på dagen kan solen dog kigge frem, især i de sydvestlige egne. Temperaturen lander mellem 9 og 13 grader.
Natten til torsdag bliver kølig med 2 til 8 grader. Enkelte steder kan temperaturen komme tæt på frysepunktet.
Bedre weekendchancer
Torsdag byder på byger, og lokalt kan der komme både hagl og torden. Indimellem bliver der også plads til sol, hvor temperaturen ventes igen omkring 9 til 13 grader, enkelte steder måske 15 grader.
Fredag fortsætter med spredte byger, især mod vest. Der bliver dog også sol undervejs, og temperaturen kan nå op mellem 10 og 15 grader.
Lørdag ser lidt mere lovende ud, hvor de fleste får nogen sol, selv om der stadig kan komme enkelte byger. Natten bliver tør og ret klar.
Søndag ventes mest tørt vejr med nogen eller en del sol. Senere kan skyerne dog igen fylde mere, og enkelte byger kan ikke udelukkes.
Mandag og tirsdag peger prognosen mod mere stabilt og tørt vejr. Samtidig kan temperaturerne begynde at kravle lidt opad.
Usikkerheden ligger især i, hvornår bygerne rammer, og hvor meget regn der kommer. Det er heller ikke helt sikkert endnu, om weekenden for alvor bliver mere stabil.