Så bliver det ikke billigere.
Når sommerferien endelig nærmer sig, pakker rigtig mange danskere bilen for at køre en tur sydpå mod solen.
Turen ned gennem Europa byder næsten altid på et par uventede overraskelser, når det gælder de løbende ferieudgifter.
Det er specielt de uundgåelige stop på tankstationen, som for alvor kan få pulsen op hos den prisbevidste bilist.
Prisskiltene ændrer sig nemlig konstant afhængigt af din lokation, da de lokale skatter svinger enormt fra land til land.
Nogle steder betaler du rigtig mange penge for en fuld tank, mens det i andre lande næsten føles som at købe en flaske vand.
Det skriver Gelderlander.
Koster næsten ingenting
I et nordafrikansk land er benzinprisen helt i bund, hvor bilister betaler blot 0,15 kr. pr. liter. Det betyder, at en fuld tank på 50 liter kan klares for kun 7,50 kr.
Tallene kommer fra GlobalPetrolPrices, der peger på Libyen som det absolut billigste sted i verden at tanke.
Til sammenligning betaler vi i Danmark, lidt over 16 kroner for en liter.
De ekstremt lave priser skyldes, at regeringen vælger at sælge brændstof med stort tab for at støtte borgerne økonomisk.
Olien raffineres lokalt, før den sælges til en pris, som politikerne har fastsat.
Iran og Venezuela følger lige efter på listen over de lande, hvor prisen er presset helt i bund.
Her koster det henholdsvis 0,15 kr. og 0,22 kr. for en liter.
Skrappe regler hjemme
Helt anderledes ser det ud på vores breddegrader, hvor afgifter udgør en massiv del af regningen.
Selv nationer med en enorm olieproduktion som Norge har nogle af de højeste priser på kontinentet.
Den høje norske pris skyldes blandt andet skrappe klimaafgifter, der skal styre forbruget i en grønnere retning.
Gennemsnittet på verdensplan ligger ifølge GlobalPetrolPrices på cirka 9,00 kr. pr. liter.
Der findes dog et land i Sydeuropa, der styrer prisen med fast hånd.
Malta har haft en særlig regel siden år 2013, hvor staten betaler resten af regningen, når prisen runder 10,05 kr.
Da landet kun huser 500.000 indbyggere, vælter ordningen ikke statskassen.
Det globale marked viser tydeligt, at politiske valg i sidste ende former den regning, som den almindelige forbruger betaler.
