TV 2-kendis afslører: Kærligheden er brast

Efter syv måneders forhold er TV 2-stjernen igen single – og det var livet på landet, der endte med at splitte parret.

Mia Krongaard Jacobsen, der blev kendt, da hun deltog i den seneste sæson af TV 2-programmet ‘Landmand søger kærlighed’, har brudt med sin kæreste Oliver.

Det afslører den 26-årige tv-kendis over for HER&NU.

Parret fandt sammen i oktober, efter at den 25-årige tømrer Oliver tog kontakt til Mia, da hun medvirkede i programmet. Siden januar har de endda boet sammen i Mias hus, hvor også 25 fritgående høns, ænder og kaniner holder til.

Landlivet skilte dem ad

Det var i sidste ende uenighed om livsstilen, der satte en stopper for deres forhold.

Oliver tog initiativet til bruddet, og Mia har valgt at acceptere hans beslutning om at gøre det forbi.

“Det var ham, der valgte at gå fra mig, og det er helt okay. Jeg kan godt forstå det. Han synes, at landlivet er for stressende, og det var lidt det, jeg frygtede. Det skulle prøves af – også fra hans side af. Han savnede bylivet, og det kan jeg ikke gøre noget ved,” siger Mia.

Giver ikke op

Mia er ikke indstillet på at gå på kompromis med sin livsstil for at finde den helt store kærlighed, hvorfor en fremtidig partner er nødt til at dele hendes passion for landlivet.

“Det er noget, jeg virkelig holder af. Og det skal en fremtidig partner også gøre. For det skal ikke føles som en byrde at være der, men naturligt og hyggeligt. Man skal også elske arbejdet, som følger med,” siger hun.

Den ideelle partner skal ifølge Mia have humor, holde af dyr og have lyst til at stifte familie. Hun er nu tilbage på datingapps, om end med blandede følelser over for det.