Ferske målinger indikerer en tendens, som Vladimir Putin sandsynligvis ikke havde forudset.
Efter over fire års strid i Ukraine kan Vladimir Putin nu stå over for at opleve, hvordan udfordringerne manifesterer sig på den indenlandske scene.
Ferske data fra et statsfinansieret russisk analyseinstitut afslører nemlig, at den folkelige opbakning til den russiske statsleder har oplevet et fald i den seneste periode.
Selvom Putin fortsat nyder betydelig støtte blandt russerne, peger udviklingen på en sjælden tilbagegang for den magtfulde leder.
Det skriver Ekstra Bladet.
Opbakning i fald
Ifølge det russiske meningsmålingsinstitut VTsIOM mindskedes støtten til Putin med 1,9 procentpoint i ugen fra den 18. til den 24. maj.
Det fremgår af en rapport fra den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW), som har gennemgået de russiske opgørelser.
Målingen viser, at 67,5 procent af russerne stadig bakker op om Putin. Selvom niveauet stadig er højt, vækker tilbagegangen opsigt.
ISW pointerer dog, at russiske meningsmålinger altid bør fortolkes med forsigtighed.
Tænketanken finder det dog bemærkelsesværdigt, at et statsejet institut overhovedet registrerer og offentliggør et fald i præsidentens popularitet.
Ifølge tænketanken kan udviklingen hænge sammen med, at flere russere mærker konsekvenserne af den langvarige konflikt i Ukraine.
Krigen har krævet enorme ressourcer og sendt hundredtusindvis af russiske soldater til fronten.
Tilliden svækkes også
Det er ikke kun den generelle støtte, der er gået tilbage.
Tallene indikerer også, at russernes tillid til Putin er faldet en smule. Her noterer VTsIOM en nedgang på 0,1 procentpoint, hvilket sætter tillidsniveauet til 73,7 procent.
Faldet er beskedent, men kommer på et tidspunkt, hvor Rusland fortsat er dybt involveret i krigen mod Ukraine, og hvor presset på landets økonomi vokser.
Uenighed i toppen
Samtidig tyder nye informationer på, at der foregår interne drøftelser i den russiske magtelite om krigens fremtid.
Ifølge Politiken kæmper forskellige fraktioner i det russiske establishment om, hvilken retning landet skal tage.
Nogle ønsker dialog med europæiske ledere, mens andre angiveligt taler for en mere aggressiv strategi gennem blandt andet hybridkrigsførelse.
En kilde fra det, Politiken beskriver som ‘Moskvas akademiske kredse’, fortæller dog, at begge lejre arbejder mod samme mål: at afslutte krigen på de mest fordelagtige vilkår for Rusland.
De nye målinger ændrer næppe Putins position fra den ene dag til den anden.
Alligevel kan opgørelserne være et tegn på, at krigen i Ukraine langsomt begynder at koste den russiske præsident noget af den opbakning, som i årevis har været en af hans største styrker.
