Lars Løkke Rasmussen åbner op om et rørende øjeblik, der fik tårerne frem efter de intense regeringsforhandlinger.
Efter en periode med omfattende og krævende regeringsforhandlinger var det ikke udelukkende politiske overvejelser, der fyldte hos Lars Løkke Rasmussen.
I et interview med TV 2 kort efter, at det lykkedes at danne regering mellem Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne, satte Moderaternes formand ord på de følelser, der fulgte med den politiske milepæl.
Først fortalte han om en særlig omstændighed, som gjorde den aktuelle dag anderledes end tidligere store øjeblikke i hans politiske karriere.
“Det er første gang jeg havde mine børnebørn med, for jeg havde ikke børnebørn, da jeg var der sidst.”
Følelserne kom frem
Da TV 2’s journalist spurgte, om han stadig kunne blive dybt berørt på en dag som den, var svaret utvetydigt:
“Ja det kan jeg.”
Løkke forklarede, at hans følelser ikke kun udløses af hans egne oplevelser, men også af andres reaktioner.
Han fremhævede især SF-formand Pia Olsen Dyhr, som han roste for den indsats, hun har leveret. Ifølge Løkke blev han selv berørt af at se hendes følelser efter forløbet.
Han påpegede, hvordan SF tidligere havde forladt en regering og efterfølgende oplevet en vanskelig periode, før partiet igen havde formået at opbygge sig til en central position i dansk politik.
Krævende forhandlinger
Under interviewet bemærkede journalisten desuden, at Løkke så ud til at have tårer i øjnene.
Han benægtede ikke journalistens observation.
Han forklarede, at de seneste uger havde været yderst krævende med benhårde forhandlinger, som havde tæret voldsomt på kræfterne.
For at beskrive sin tilstand trak han en parallel til dengang, han cyklede med Team Rynkeby til Paris.
Han fortalte, at cykelturen føltes let undervejs med god stemning og festlige aftener, men at trætheden for alvor ramte, da han vågnede efter at have krydset målstregen.
På samme vis mærker han nu eftervirkningerne af de mange ugers intense arbejde, netop som den politiske aftale er endeligt på plads.
