Kort før afgørende retssag: Marius Borg Høiby på hospitalet

Marius Borg Høiby tilbragte angiveligt en nat på hospitalet, men det vides ikke hvorfor.

Ifølge den norske udgave af SE og HØR befandt Marius Borg Høiby sig onsdag på et hospital i selskab med en politibetjent.

Det norske medie har også offentliggjort en række billeder af situationen, men årsagen til hospitalsbesøget er ikke oplyst.

Politiet skulle angiveligt have hentet ham fra Oslo fængsel og kørt ham til hospitalet, hvor han tilbragte natten. Opholdet er dog ikke officielt bekræftet.

“Det har jeg ikke nogen kommentarer til,” siger forsvarsadvokat René Ibsen til norsk SE og HØR.

Drømmen er slukket

Besøget på hospitalet fandt sted kort efter, at den norske appelret afviste at løslade Høiby fra varetægtsfængslingen. I afgørelsen fremhævede retten, at risikoen for ny kriminalitet ikke var faldet tilstrækkeligt.

Retten vurderede, at det ikke handler om manglende vilje, men om livsstil og personlige risikofaktorer. Der blev desuden lagt betydelig vægt på hensynet til den forurettede.

Forsvaret valgte – og dermed også Marius selv – ikke at anke beslutningen, selvom det ifølge advokaterne var en dybt skuffende afgørelse.

“Vi er meget, meget skuffede. Vi finder det næsten uforståeligt, at det er vurderingen,” sagde forsvarer Ellen Holager Andenæs til TV 2 Norge.

Dom falder snart

Den 29-årige Høiby er tiltalt for intet mindre end 39 forhold, herunder fire voldtægter, vold, mishandling og brud på tilhold.

Anklagemyndigheden kræver, at han bliver straffet med syv år og syv måneder bag tremmer.

Forsvarerne ønsker frifindelse for de groveste punkter og fængsel i 18 måneder for de forhold, som den norske papprins selv har erkendt. Dommen ventes at falde den 15. juni.

 

Læs mere om...