Da kong Charles blev udsat for lidt af en brøler, valgte han at tage det med et smil og en kæk bemærkning.
Kong Charles var i denne uge en tur forbi havnebyen Grimsby i England.
Og her var et af stoppestederne var det lokale fodboldklubs hjemmebane, Blundell Park Stadium.
I forbindelse med besøget var stadionets billetkontorchef, Francine Orr, en af de borgere, der fik æren af at hilse på den britiske konge.
Glemte protokollen
Orr havde på forhånd modtaget klare retningslinjer for, hvad der var passende at sige til kongen – og hvad der ikke var.
Men da øjeblikket kom, gik det alligevel helt galt. Sandsynligvis bare fordi hun var meget nervøs.
“Jeg havde tænkt på det hele morgenen. Så kom han hen til mig, gav mig hånden, og jeg sagde: ‘Okay, skat’,” sagde hun efterfølgende til Mirror.
Orr indså med det samme, at hun havde trådt ved siden af, og rettede hurtigt op med en undskyldning til kongen.
“Åh nej, jeg er så ked af det, Deres Majestæt,” lød det fra hende.
Kongen lo
Den slags brud på protokollen kan modtages meget forskelligt af royale gæster, men kong Charles valgte imidlertid at tage situationen med ophøjet ro.
Han lo af episoden og kvitterede med en bemærkning, der satte Orr fri for yderligere forlegenhed.
Ifølge Mirror svarede han, at det var helt i orden, og at han godt kunne lide at blive kaldt skat.
Besøget på det lokale stadion i Grimsby var desuden en del af kongens officielle program i den engelske by.