Både Emil Nielsen og Mathias Gidsel har sat ord på Christian Eriksens forfærdelige kollaps.
Christian Eriksen besvimede søndag aften under en testkamp mod Ukraine på Odense Stadion.
Midtbanespilleren var kortvarigt bevidstløs, men kom relativt hurtigt til sig selv og kunne efterfølgende forlade banen gående til ambulancen.
Episoden vakte dog en del bekymring, der også har spredt sig til andre atleter.
“Det er frygteligt”
Håndboldmålmanden Emil Nielsen var fredag i Köln forud for Final 4-weekenden, hvor han til Ekstra Bladet og den øvrige presse satte ord på hændelsen.
Nielsen så ikke selv kampen, og så derfor heller ikke Eriksens kollaps, men blev orienteret af en bekendt.
“Det er frygteligt. Jeg er glad for, at han har det godt. Jeg så ikke kampen, men der var en kammerat, som skrev. Men det er da frygteligt, og jeg håber alt det bedste for Christian. Jeg håber, at han kommer sig godt, og så må vi se, hvad der skal ske med det fremadrettet,” sagde han.
Har styr på det
Mathias Gidsel var også villig til at sætte et par ord på Eriksens kollaps ved samme pressemøde i Tyskland.
Gidsel sagde, at han hverken fulgte med i tv eller på telefon under kampen og således ikke så episoden direkte.
“Men som alle andre er jeg glad for, at Christian – som jeg ligeledes har lidt at gøre med uden for banen – skulle have det rigtig godt. Eller er okay igen. Så jeg er sikker på, at han har helt styr på det sammen med nogle rigtig dygtige specialister,” sagde Gidsel.