Den russiske leder har angiveligt bestilt flere missiler, men den store hast har sat kvalitetskontrollen under pres.
I en verden fyldt med store armbevægelser og magtdemonstrationer, er det let at lade sig imponere af det, der syner stærkt og uovervindeligt.
Vi ser det i sport, i erhvervslivet og ikke mindst på den politiske scene.
Ledere og nationer stræber ofte efter at vise en urokkelig styrke, som skal skabe respekt – eller frygt.
Men bag facaden kan virkeligheden sommetider være en ganske anden, end den man forsøger at tegne.
For selv de mest frygtindgydende symboler på magt kan have deres skjulte begrænsninger.
I maj, under et natligt angreb med missiler og droner, sendte russiske styrker en ballistisk Oreshnik-missil af sted mod Kyiv.
Våbenet er kendt for sin evne til at bevæge sig med hypersonisk fart.
Ballistiske missiler udgør en stor udfordring for ethvert forsvar.
De suser mod deres destinationer med ekstrem hastighed, og det levner kun en meget kort periode for luftforsvaret til at opdage og nedskyde dem.
Efter den første bekræftede brug af Oreshnik i konflikten har Kreml aktivt fremhævet missilets formåen.
De har brugt våbnet i et forsøg på at afholde vestlige lande fra at sende mere hjælp til Ukraine.
Men besidder Kreml i virkeligheden et stort lager af Oreshnik-missiler?
Nye informationer tyder på, at det ikke er tilfældet.
Beholdningen svinder ind
Det viser sig, at Moskva muligvis er ved at løbe tør for de avancerede ballistiske Oreshnik-missiler. Dette fremgår af en nylig vurdering fra Institute for the Study of War (ISW).
Tænketanken baserede sin analyse på friske data fra Dallas Analytics, et ukrainsk efterretningsfirma.
Bag lukkede døre forlangte den russiske leder, Vladimir Putin, personligt fire ekstra missiler med det samme.
Denne ordre blev afgivet kort efter våbnets første anvendelse mod Dnipro i slutningen af 2024.
Russiske styrker brugte hurtigt tre af disse våben. I januar blev et missil sendt mod Lviv-regionen, og derefter fulgte to angreb tæt på Kyiv.
En fjerde opsendelse slog fuldstændig fejl.
På grund af disse hurtige affyringer vurderer analytikere, at Kreml kun har én funktionsdygtig Oreshnik tilbage fra den oprindelige produktion. Lageret er i realiteten tømt.
Fuld af mangler
Dette høje tempo havde imidlertid en betydelig pris. For at overholde de deadlines, Kreml havde fastsat, sprang producenterne angiveligt vigtige kvalitetskontroller over, ifølge en kilde i det russiske forsvarsministerium.
Endnu værre er, at Dallas Analytics kom i besiddelse af fortrolige russiske indkøbsdokumenter, der afslørede store mangler. Missilet er baseret på et ældre sovjetisk design. Dets forældede GU-503-flygyroskop begrænser angiveligt moderne styresystemer markant, da det ikke kan håndtere hypersonisk stabilisering tilfredsstillende.
Ved hypersoniske hastigheder kan selv en lille fejl i stabiliseringen føre til store afvigelser.
De interne papirer antyder, at disse gyroskop-problemer kan få våbnet til at ramme adskillige titusinder af meter ved siden af sit tiltænkte mål.
Vladimir Putin afviste offentligt alle beretninger om fejlslag. Han forklarede, at opsendelserne udelukkende var til testformål. Ifølge den russiske leder fløj droner ind i konstruktionerne for at undersøge sprænghovederne og beregne alt ned til mindste millimeter.
På papiret fremstår Oreshnik som et frygtindgydende våben.
Ifølge United24Media bevæger den atomvåben-egnede ballistiske missil sig gennem stratosfæren.
Dette gør det ekstremt vanskeligt for almindelige luftforsvarssystemer at nedkæmpe den.
Missilet kan desuden bære flere sprænghoveder, som adskilles under flyvningen for at ramme forskellige destinationer.
Men da disse sprænghoveder ikke styres uafhængigt efter adskillelsen, er våbnet fuldstændig afhængigt af sin oprindelige bane.
Til trods for alle svagheder arbejder Moskva intenst på at udvide rækkevidden for dette mangelfulde system.
En hviderussisk overvågningsgruppe sporede for nylig et stort militærtog, der fragtede Oreshnik-komponenter til en flyveplads tæt på grænsen.
