Putins isolation kan udgøre en stor fare for Europas sikkerhed.
Selvom truslen om russiske kampvogne, der ruller ind over NATO-landenes grænser, ikke virker umiddelbart forestående, er der en anden form for bekymring, der tager til i styrke.
En ny type fare lurer i horisonten, som skaber uro blandt alliancens medlemmer.
Ifølge en nylig analyse fra Letlands efterretningstjeneste er der tegn på, at Rusland muligvis planlægger såkaldte hybride angreb rettet mod landene i Baltikum eller Polen, som Fox News har rapporteret.
Formålet med disse tiltag menes at være at øge presset på NATO-medlemmerne for at få dem til at mindske deres støtte til Ukraine.
Efterretningstjenesten fremhæver, at det ikke er en traditionel, omfattende invasion, der vækker størst bekymring.
I stedet er det sandsynligheden for provokationer, som involverer droner, missiler, cyberangreb eller andre snedige former for skjulte operationer, der kan skabe ustabilitet og sætte NATO’s enhed på prøve.
Putins farlige fejlvurderinger
I Letland er den primære bekymring centreret omkring Kremls måde at træffe beslutninger på. Efterretningstjenesten vurderer, at Vladimir Putin i stigende grad omgiver sig med rådgivere, som udelukkende bekræfter hans egne ønsker.
“Den største bekymring er fejlberegninger. Russiske institutioner fortæller Putin det, han ønsker at høre, og det skaber en farlig cirkel, som kan føre til dumme og meningsløse beslutninger.”
Ifølge den fremlagte vurdering kan denne form for isolation gøre det vanskeligere for den russiske præsident at opfatte den sande situation, og det øger dermed risikoen for at træffe farlige valg.
Polen mærker presset
Advarslen offentliggøres, samtidig med at polske embedspersoner allerede beskriver Ruslands hybride krigsførelse som en igangværende realitet.
Der henvises blandt andet til cyberangreb mod energiforsyningen, omfattende droneaktivitet, sabotagehandlinger og forsøg på at udnytte migration som et politisk middel mod NATO-medlemslandene.
Især grænseregionen mellem Belarus og Polen fremhæves som et område, hvor Rusland og Belarus, ifølge polske analyser, samarbejder intenst for at lægge pres på de vestlige lande.
Sanktioner rammer Rusland
Samtidig vurderer Letlands efterretningstjeneste, at de vestlige sanktioner påvirker Rusland mere alvorligt, end landet officielt vil indrømme.
Analysen indikerer, at sanktionerne indsnævrer Ruslands økonomiske manøvrerum og presser Kreml til at træffe vanskelige beslutninger vedrørende militærbudgetter, rekruttering af soldater og støtte til private virksomheder.
Dog betoner Letlands efterretningstjeneste, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer en direkte militær trussel mod landet. Det forventes, at Rusland vil behøve mellem tre og fem år for at genopbygge sin militære kapacitet, selv hvis konflikten i Ukraine skulle ophøre med det samme.
