Ville du give dit barn det navn?
At vælge navnet til et nyt familiemedlem er en stor beslutning for mange forældre.
Det skal være et navn, der føles rigtigt, et navn der bærer historie eller måske et navn, der er populært i tiden.
Navnet er jo noget, barnet skal bære gennem hele livet, og derfor tænker mange grundigt over, hvad der passer bedst til den lille ny. Men hvad sker der, når et navn, der engang var elsket af mange, pludselig mister sin glans?
Der var en tid, hvor amerikanske hospitaler genlød af navnet Donald.
I 1934 nåede navnet sit højdepunkt, da hele 30.400 nyfødte drenge fik det.
Det var så populært, at det holdt sig på top 100-listen helt frem til 1990.
Nu er situationen dog markant forandret. Friske data fra de amerikanske socialemyndigheder, analyseret af mediet NOTUS, viser et tydeligt mønster: Amerikanerne undgår navnet i stor stil.
Det beretter Irish Star.
I fjor valgte under 400 forældrepar i hele landet at give deres søn navnet Donald.
Det sender navnet helt ned på en 690. plads på listen over populære babynavne i USA.
Når man ser nærmere på statistikken, som også er omtalt af Mirror US, er det svært at overse forbindelsen til Donald Trumps fremtræden i offentligheden.
Allerede i 1990’erne, da forretningsmanden for alvor begyndte at dominere både sladder- og erhvervsmedier, begyndte navnet at miste sin brede popularitet.
Populariteten falder
Faldet i popularitet er markant. Da Trump i 2004 optrådte i det kendte realityprogram ‘The Apprentice’, var navnet allerede faldet til en 263. plads.
Den nedadgående tendens fortsatte i 2013, da han blev hædret i wrestling-forbundet WWE’s Hall of Fame, som sendte navnet ned på en 415. plads.
Tre år senere, i 2016, da han blev præsident, lå navnet på en skuffende 489. plads.
Selv i stærkt republikanske områder er lysten til at navngive børn efter præsidenten minimal.
m,j I 2017, i hans andet år som præsident, blev der i hele Florida kun registreret 21 nyfødte med det ellers traditionelle drengenavn.
Navnets historiske nedtur falder sammen med en meget urolig periode for præsidenten under hans anden embedsperiode.
Især håndteringen af Iran-krigen har fået skarp kritik, og kun en tredjedel af befolkningen mener, at regeringen har tacklet konflikten klogt.
Samtidig peger nye meningsmålinger på en befolkning, som i stigende grad er utilfreds.
En nylig undersøgelse fra American Research Group viser, at præsidentens opbakning er helt nede på 30 procent, mens hele 66 procent er direkte utilfredse. Det er det dårligste resultat i målingsinstituttets historie, uanset embedsperiode.
En lignende tendens ses i en måling fra PBS News/NPR/Marist, hvor opbakningen kun er 39 procent.
Det er især den private økonomi, der bekymrer amerikanerne.
Ifølge Marist-målingen kritiserer 60 procent af befolkningen præsidentens økonomiske politik, og i undersøgelsen fra American Research Group forventer hele 82 procent af de utilfredse vælgere, at de økonomiske udfordringer kun bliver værre i det kommende år.
På trods af den udbredte bekymring over landets stigende priser, tog præsidenten selv let på situationen tidligere på måneden med en opsigtsvækkende udtalelse til folket:
“Jeg elsker inflationen.”
