TV 2-kendis jubler: Er blevet forlovet

Alexanndra Christensen fra TV 2-programmet ‘Landmand søger kærlighed’ har sagt ja til kæresten Danni.

Reality-deltageren Alexanndra Christensen, der blandt andet er kendt for sin deltagelse i TV 2-programmet ‘Landmand søger kærlighed’, kan nu kalde sig forlovet.

Det er kæresten Danni, der har friet, og hun har valgt at takke pænt ja til tilbuddet.

Nyheden har hun selv afsløret overfor SE og HØR. Forlovelsen fandt sted den 6. juli og blev markeret med en festlig fejring.

Har talt om det længe

Ifølge Alexanndra kom spørgsmålet om forlovelse ikke helt så meget bag på hende, da emnet har været drøftet mellem dem tidligere.

“Danni spurgte mig en aften, om jeg havde lyst til at blive forlovet, så sagde jeg JA, fordi vi tidligere havde talt om det, da vi er skabt for hinanden, synes vi begge,” fortæller hun.

Hun beskriver samtidig deres forhold som værende præget af en god kemi og fælles glæde.

Parret gav allerede i maj i år SE og HØR et indblik i, at en forlovelse var planlagt til sommeren, selvom det endnu ikke var en realitet på det tidspunkt.

Fandt sammen efter tv-programmet

Dengang fortalte Danni, at beslutningen om forlovelse var noget, parret var kommet frem til sammen.

“Vi har fundet frem til, at vi skal forloves. For vi er hinandens store kærlighed,” lød det fra ham.

Forholdet mellem de to tog sin begyndelse den 1. november sidste år. Begge medvirkede sidste år i ‘Landmand søger kærlighed’, men de fandt dog ikke sammen som par, mens programmet stod på. Det skete først på et senere tidspunkt.

Under navnet Camilla har Alexanndra Christensen ifølge SE og HØR desuden en fortid fra tv-skærmen – blandt andet i ‘Big Brother’, ‘Singleliv’ og ‘Party på Ibiza’.