Smider enormt beløb: Holger Rune overrasker med vildt huskøb

Tennisstjernen Holger Rune har lavet flere store investeringer, og han har nu igen overrasket med et vildt køb.

Holger Rune får fremover langt mere plads omkring sig i sin luksuriøse bolig i Roquebrune-Cap-Martin-området, der ligger tæt på Monaco i det sydlige Frankrig.

Den danske tennisspiller har nemlig efter en længere forhandlingsproces sikret sig naboejendommen, som både omfatter en stor grund og en tilhørende villa.

Det oplyser B.T., der har fået handlen bekræftet af Runes mor og manager, Aneke Rune.

Unik grund med havudsigt

Ifølge Aneke Rune rummer den nyerhvervede grund blandt andet en større mængder oliventræer, der er adskillige hundrede år gamle.

“Det er en fantastisk grund, hvor der blandt andet er oliventræer, der er flere hundrede år gamle. Og så er der havudsigt,” fortæller hun til B.T.

Hun oplyser i samme ombæring, at den unge stjerne endnu ikke har lagt sig helt fast på, hvordan grunden skal anvendes fremadrettet.

Den 23-årige tennisspiller har dog rig mulighed for at udnytte arealet, da der er tale om et betydeligt stykke jord.

Smider millionbeløb

B.T. oplyser, at grunden strækker sig over mere end 1.000 kvadratmeter og har kostet Rune et anseeligt millionbeløb.

Prisen for handlen lyder angiveligt på omkring 2,5 millioner euro, hvilket er svarende til cirka 15 millioner danske kroner.

Til gengæld følger der en villa med fire etager, swimmingpool og eget fitnesscenter med i handlen.

 

Læs mere om...