TV 2-par afslører flytning: Nu venter ny hverdag

TV 2-parret skal forberede sig på en ny hverdag, da de inden længe skal flytte.

Der er store forandringer på vej for Lars Ellebye og Theresia Treschow-Kühl, som mange kender fra TV 2-programmet ‘Årgang 0’.

Baggrunden for dette er, at Theresia Treschow-Kühl har fået stilling som sognepræst ved Grevinge Kirke, og parret derfor kommer til at bosætte sig i Odsherred på Sjælland.

Med embedet følger også et nyt hjem, da de to skal rykke ind i den præstegård, der hører til.

Ny stilling i Grevinge

Nyheden om flytningen har Theresia Treschow-Kühl selv delt på Instagram.

“Jeg har glædet mig til at kunne fortælle, at jeg er blevet ny sognepræst i Grevinge sogn i Odsherred. Jeg skal indsættes den 30. August kl. 14.00 i Grevinge kirke. Det bliver så spændende at prøve nye sider af præstegerningen,” skriver hun.

Hun tilføjer desuden, at parret ser frem til livet i præstegården.

Skiftet betyder samtidig, at hun siger farvel til sit hidtidige embede som præst ved Falsted Kirke i Sønderjylland.

Tilbage til kendte omgivelser

Sammen med manden Lars vender hun nu snuden mod Sjælland, hvor børnene Rachel og David også bor i området omkring København.

Sjælland er ikke helt fremmed for familien, der tidligere har haft bopæl på Lolland.

Theresia Treschow-Kühl blev landskendt, da hun fra år 2000 og 18 år frem medvirkede i TV 2-serien ‘Årgang 0’.

I serien blev fire danske familier og deres nyfødte fulgt gennem årene, indtil de såkaldte årgang 0-børn rundede 18 år.

 

Læs mere om...