TV-par jubler over nyhed: Resten af livet

Parret, der for nogle år tilbage mødte hinanden i et populært TV 2-program, har netop forlovet sig og planlægger nu deres bryllup.

Kasper Skak og Helena Witt fandt sammen for rullende kameraer i anden sæson af det fortsat populære TV 2-programmet ‘Bachelor’ i 2022.

Han var dengang en af de to bachelors, mens hun var blandt de mange kvindelige deltagere.

Til slut endte Kasper Skak med at give sin sidste rose til Helena Witt. Fire år senere skal parret nu giftes.

Friede i Hobro

I et opslag på det sociale medie Instagram fortæller Helena Witt, at kæresten har været på knæ for at fri til hende.

“D. 27/7 2026 – resten af livet sammen,” skriver Helena Witt i sin tekst på Instagram, hvilket er ledsaget af et billede, hvor hun smiler og holdes i hånden af en person, man ikke kan se ansigtet på.

Til Ekstra Bladet uddyber hun, hvordan Kasper havde arrangeret det hele omkring frieriet.

“Kasper havde sørget for pasning af Augusta (parrets fælles datter red.) og overnatning bare os to i Hobro,” skriver hun til Ekstra Bladet.

Fra ‘Paradise’ til forlovelse

Parret blev i december 2024 forældre til datteren Augusta.

Kasper Skak fik egentlig sit gennembrud i 00’erne, da han var med i den sjette sæson af ‘Paradise Hotel’. I den sæson optrådte også Ulven-Peter og Amalie Szigethy.

Efter en periode væk fra offentligheden vendte han tilbage til skærmen i 2022, hvor han var på jagt efter kærligheden.

Den jagt havde han succes med, og inden længe kan parret også glæde sig over at være gift.

Flere kendte venner har været hurtige til at lykønske parret i kommentarsporet under opslaget, herunder Morten Kjeldgaard og Sofie Martinussen.

 

Læs mere om...