En ny undersøgelse afslører, at næsten 80 procent af de danske vandløb er forurenet med tungmetaller, og det sker, mens en vigtig EU-frist forbedring af vandmiljøet nærmer sig hastigt.
Vi elsker vores danske natur, og mange af os nyder at færdes langs de smukke vandløb, der snor sig gennem landskabet.
Desværre er virkeligheden for en stor del af Danmarks vandmiljø en ganske anden, end vi måske forestiller os.
En ny undersøgelse kaster nemlig et bekymrende lys over tilstanden i vores vandløb, og det viser sig, at en udbredt forurening er et alvorligt problem, som kræver handling.
Det handler om mere end bare det synlige; det handler om usynlige stoffer, der langsomt, men sikkert, påvirker vores natur.
En ny gennemgang afslører, at omkring fire ud af fem danske vandløb er belastet af tungmetallet zink, mens næsten halvdelen ligeledes er påvirket af kobber. Det fremgår af en analyse, DR har foretaget af Miljøstyrelsens tilstandsvurderinger for cirka 6.700 vandløbsstrækninger.
En betydelig del af både zinken og kobberet kan spores tilbage til husdyrgødning fra svineproduktionen.
Mineralerne blev i årtier tilsat foder til smågrise for at forebygge diarré, og de er via gyllen endt på markerne og siden udvasket til vandmiljøet.
Disse opdagelser kommer på et tidspunkt, hvor Danmark står over for en presserende forpligtelse til at sikre, at alle landets vandløb, søer, fjorde og grundvand opnår en “god økologisk tilstand” senest ved udgangen af 2027. Målet er fastsat i EU’s vandrammedirektiv, som danner grundlag for de danske vandområdeplaner 2021-2027, oplyser Miljøministeriet.
Gødning er hovedsynderen
Zink og kobber var i årtier faste bestanddele i foder til smågrise, fordi mineralerne modvirkede diarré efter fravænning.
Denne praksis blev udfaset, da EU indførte et forbud mod medicinsk zink til grise med virkning fra juni 2022. Ifølge DTU Fødevareinstituttet blev zinkoxid før forbuddet doseret i høje mængder til fravænnede smågrise.
Men mineralerne fra tidligere års foderforbrug ligger stadig i jorden og siver ud i vandløbene.
DR opgør på baggrund af Miljøstyrelsens tal, at 70 procent af zinken og 75 procent af kobberet i vandmiljøet vurderes at komme fra landbrugsgødning.
Erhvervet erkender, at reguleringen kom for sent, men afviser at være den eneste kilde.
Bæredygtigt Landbrugs viceformand Peter Rosendal peger på, at der aldrig er lavet en samlet dansk basisanalyse af kilderne.
“Der er aldrig lavet en basisanalyse i Danmark, hvor der analyseres for, hvor zink og kobber egentlig kommer fra”, siger han til Effektivt Landbrug og henviser til rensningsanlæg, tagmaterialer, trafik og kunstgræsbaner som yderligere kilder.
Fristen nærmer sig
Danmark har omkring 75.000 kilometer vandløb, hvoraf godt 18.600 kilometer er omfattet af vandområdeplanerne.
Af disse er kun cirka 5.050 kilometer i god økologisk tilstand, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som administrerer planerne.
Vandområdeplanerne 2021-2027 er den tredje planperiode under vandrammedirektivet. Ambitionen er blandt andet fysiske forbedringer på cirka 5.500 kilometer vandløb, fjernelse af omkring 750 spærringer og genslyngning af cirka 450 kilometer vandløb.
Tungmetaller er ikke omfattet af de konkrete indsatstal, men behandles i sporet for miljøfarlige forurenende stoffer, hvor fokus er på at kortlægge kilder og forekomst.
Miljøstyrelsen forventer, at antallet af zink-forurenede vandløb vil falde i den næste tilstandsvurdering, der ventes klar sidst i 2027, i takt med at effekten af zink-forbuddet slår igennem.
Ministeren er bekymret
Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF), der tiltrådte posten i juni 2026 efter otte år som præsident for Danmarks Naturfredningsforening, kalder tallene bekymrende.
“Det er alt for høje tal, som vi skal tage meget alvorligt”, siger ministeren til DR og tilføjer, at Danmark ikke kommer i mål med vandrammedirektivets krav om god tilstand inden fristen ved udgangen af 2027.
