Prins William og prinsesse Kate ramt af forbud – men kan udnytte smart smuthul

Prins William og prinsesse Kate er blevet ramt af et særligt forbud, men en undtagelse i reglerne kan redde de grønne planer ved deres bolig.

Prins William og prinsesse Catherine (også blot kendt som Kate) flyttede sidste november ind på Forest Lodge, hvor den nu bor sammen med børnene prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.

Boligen er at finde i den vestlige del af Windsor Great Park i grevskabet Berkshire, som ikke befinder sig synderligt langt fra Windsor Castle.

Ønsket om mere ro, privatliv og natur lå bag deres beslutning om at flytte.

Men netop de grønne rammer kan nu komme under pres. Som andre britiske husstande er kongefamilien nemlig omfattet af et forbud mod brug af haveslanger, skriver Hello!

Tørke presser vandforsyning

England har hen over sommeren oplevet en lang stribe af varmerekorder, hvilket har fået dem til at træffe en række forholdsregler.

Forbuddet mod brug af haveslanger er blandt andet indført for at værne om drikkevandet til husholdninger og udsatte borgere.

Tørken lægger samtidig et hårdt pres på vandværkerne rundt om i landet, hvor reserverne ikke rækker til både forbrug i hjemmet og slukning af brande.

Vander alle på samme tid, daler trykket i rørene, og så vil brandvæsenet ikke kunne trække nok vand til at bekæmpe en brand.

Derfor må prins William og prinsesse Kate foreløbig undvære en frodig have – og dog.

Kan slippe for forbuddet

Der findes dog en åbning i reglerne, for hvis familien har plantet enten friske træer eller buske ved indflytningen, kan de være fritaget.

Ifølge Thames Water er det nemlig tilladt at gøre brug af en haveslange til at vande ‘træer, der er plantet inden for de seneste tre år’.

Fritagelsen dækker desuden nyanlagt græs og plæner samt buske, træer og andre planter, men dog kun i op til 28 dage efter plantningen.

Det kræver dog, at en faglært anlægsgartner har stået for at udføre arbejdet, hvis man skal kunne undgå forbuddet.