Efter shitstorm: Nu vender Martin Brygmann tilbage

Den skandaleramte entertainer er nu klar til at gøre comeback, efter at have udgivet en sang sidste år, der egentlig lignede et endeligt farvel til branchen.

I løbet af det forgangne år har Martin Brygmann diskret delt en række nye numre på de forskellige streamingtjenester.

Nu tyder meget på, at den kriseramte kunstner er ved at gøre klar til for alvor at gøre et comeback.

I et opslag på sin Instagram-profil gør sangeren, skuespilleren og entertaineren nemlig reklame for et album, der bliver udgivet ganske snart.

Første smagsprøve er en single, der har fået titlen ‘Spørg mig’, og som han har indspillet sammen med Line Krogholm.

“‘Spørg mig’ er en single fra mit lige straks kommende album – og er en duet med den altid yderst velsyngende Line Krogholm,” skriver Martin Brygmann.

Lød som et farvel

Comebacket kommer med stor sandsynlighed bag på en hel del personer, for sidste år pegede alt i den modsatte retning.

Ifølge Ekstra Bladet udsendte han nemlig et nummer og et opslag, der lignede en svanesang, hvor han sagde farvel til branchen.

Nummeret ‘Det Var Så Det’ udkom på hans pladeselskab Brygland og var især kendetegnet ved at have en dyster, stille tone.

Teksten var trist og kunne opfattes som en musikalsk afsked, og mange spurgte sig selv, hvad han egentlig forsøgte sige med den pågældende sang.

Forsvandt efter DR-dokumentar

Entertaineren forsvandt fra søgelyset i sommeren 2024, hvilket var forårsaget af det faktum, at han blev ramt af hård kritik efter DR-dokumentaren ‘Sexisme i musikbranchen’.

Der bredte sig hurtigt en hel del rygter om, at han hørte til de omtalte mænd, som blev anklaget for krænkende opførsel.

Kort efter erkendte han selv i et opslag på de sociale medier, at han var indblandet, og siden har han holdt sig helt væk fra offentligheden.

 

Læs mere om...