Ingen uden for slottet kendte til monarkens tilstand – og nu deler flere kongehuseksperter deres syn på tavsheden.
Ingen uden for havde kendskab til, at den norske konge Harald var syg.
Først mandag oplyste det norske kongehus, at kong Harald var blevet indlagt og sygemeldt i to uger.
Det sker efter, at han har modtaget behandlingen for blodsygdommen hæmolytisk anæmi, som havde ført til en ophobning af væske.
Uden forvarsel kunne hoffet altså melde ud, at den 89-årige monark gennem de senere uger havde fået kortison.
Det har naturligvis affødt spørgsmål om, hvorvidt kongehuset burde have orienteret offentligheden om sygdommen og behandlingen tidligere frem for at tie.
Eksperter forsvarer tavsheden
Til det norske medie Dagbladet svarer to kongehuseksperter dog et samstemmende nej til dette.
Efter deres opfattelse ville faste udgivelser og pressemeddelelser om monarken tilstand og medicin være både upassende og urimelige.
Avisens faste skribent afviser af den grund også tanken om dette.
“Det ville være meget underligt, uværdigt og helt uudholdeligt for alle, hvis vi skulle have en pressemeddelelse hver gang, manden fik udskrevet en recept,” lyder det fra mediets egen kommentator Sigrid Hvidsten.
Også kongehuseksperten Tove Taalesen har valgt at fremhæve over for avisen, at helbredsforhold kun er relevante, når de reelt set har indflydelse på kongens virke. Og netop det er tilfældet nu.
Sygemeldt i to uger
Fordi væsken krævede hospitalsophold, meldte hoffet mandag i en pressemeddelelse ud om sygemeldingen, der vil strække sig over to uger.
Derfor overtager kronprins Haakon rollen som regent, mens faderen er ude.
Det var samtidig første gang, at kong Haralds blodsygdom blev nævnt offentligt.
Kongehuset har ikke villet uddybe sagen yderligere over for Dagbladet.