Mads Mikkelsen har arbejdet med mange store navne, men ét bestemt samarbejde har haft en særlig betydning for ham.
Mads Mikkelsen har gennem årene formået at skabe en meget omfattende international karriere, men den danske skuespiller har dog alligevel haft klare ønsker til sit arbejdsliv.
Et af hans helt store ønsker har været at få mulighed for at arbejde sammen med den verdenskendte instruktør Martin Scorsese, som Mads Mikkelsen i lang tid har været stor beundrer af.
Det ønske er nu blevet opfyldt, da han har været en del af filmen ‘What Happens At Night’, hvor Jennifer Lawrence og Leonardo DiCaprio har hovedrollerne.
Stor oplevelse
Mads Mikkelsen fortæller til Kino.dk, at mødet med Scorsese gjorde stort indtryk på ham, da de arbejdede sammen på filmen.
“Det var jo lidt en drengedrøm. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er den største Scorsese-fan i verdenshistorien,” siger han.
Ifølge den kendte danske skuespiller viste instruktøren sig samtidig at være præcis så inspirerende at arbejde sammen med, som han havde håbet.
“Han levede op til alle forventningerne. Han er bare en fantastisk mand. Energisk, sindssygt sjov og meget behagelig at arbejde med,” lyder det også fra Mikkelsen.
Ny type rolle
Mads Mikkelsen har tidligere spillet alt fra skurk og ridder til læge og seriemorder – og han har endda også spillet rollen som en mand anklaget for pædofili.
Til trods for dette, så får han i ‘What Happens At Night’ alligevel en helt ny type rolle, da han spiller Brother Emmanuel.
Karakteren beskrives som den lokale præst i den by, hvor filmen foregår.
Optagelserne til filmen er allerede afsluttet, og der er også blevet udsendt en kort trailer til filmen, som er lavet i samarbejde med Apple.
Det er endnu ikke meldt ud, hvornår ‘What Happens At Night’ får premiere.