Nu er det bekræftet: Marius Borg Høiby får sin vilje

Mens den norske kongefamilie havde fokus på at mindes kong Harald, faldt der en vigtig afgørelse i Marius Borg Høibys omstridte straffesag.

Onsdag var Marius Borg Høiby blandt de fremmødte i kirken, hvor han trods sin afsoning fik mulighed for at sige et sidste farvel til sin farfar, kong Harald.

I kulisserne venter dog stadig en endelig afgørelse på den straffesag, som papprinsen blev dømt i tidligere i år.

Ved den lejlighed fik han fængsel i fire år, da han blandt andet blev kendt skyldig i to voldtægter.

Dronning Mette-Marits søn valgte hurtigt at anke, og han har nu fået sin vilje, da appelretten har godkendt, at sagen kan prøves på ny.

Det indebærer, at appelsagen skal behandles ved landsretten og tages op igen i løbet af det kommende år, skriver VG.

Glæde hos forsvaret

Til VG oplyser Marius Borg Høibys advokat, at hans klient er godt tilfreds med udsigten til, at hele forløbet skal køres igennem endnu en gang.

“Han er selvfølgelig glad for, at appellen er blevet imødekommet,” lyder det fra advokat Petar Sekulic.

Afgørelsen om at føre sagen helt om blev truffet enstemmigt af landsretten, hvorfor der tilsyneladende ikke har være nogen tvivl om dette.

Anklagerne var uenige

Anklagemyndigheden havde derimod ønsket at få anken afvist, og statsadvokat Sturla Henriksbø har efterfølgende uddybet denne holdning over for VG i sidste uge.

“Vi mener, at det allerede står klart, at en ankebehandling på dette grundlag ikke vil føre til et andet resultat,” siger advokaten.

Hvornår retssagen konkret skal finde sted, er der endnu ikke meldt noget ud om.

 

Læs mere om...