Prins Sverre Magnus bekræfter stort skridt: “Jeg glæder mig”

Den unge prins har bekræftet, at han har valgt at tage hul på et nyt kapitel langt fra hjemmet.

Prins Sverre Magnus har forladt Oslo for en stund, da han er rykket til Lissabon.

I den portugisiske hovedstad er det planen, at den 20-årige prins skal læse på Forward College, som har ry for at være et anerkendt lærested.

Det oplyser det norske medie Se og Hør, som også har mødt prinsen i byen.

Nu har den norske prins selv valgt at fortælle lidt om, hvad han ser frem til ved flytningen og den nye uddannelse.

Et år i Lissabon

Opholdet i Lissabon kommer til at have en varighed på et år. Derefter fortsætter han sine studier i Paris og til sidst i Berlin, hvor han kommer til at gøre sin bachelor færdig.

Skolens campus ligger i det eftertragtede kvarter Bairro Alto, hvor prinsen også har valgt at slå sig ned.

Og over for Se og Hør lægger han bestemt ikke skjul på sine forventninger.

“Jeg glæder mig til at bo i Lissabon,” siger prins Sverre Magnus til det norske medie.

Ikke den første 

Det er også værd at nævne, at han faktisk ikke er det første medlem af en kongefamilie, der har studeret og boet på skolens campus i byen.

Adspurgt om de andre studerende synes, det er spændende at have en norsk prins iblandt sig, har han en klar holdning.

“Ja, nej, det tror jeg ikke, de synes. De havde prinsesse Sofia fra Spanien her, så det er ikke så mærkeligt. Det føles meget afslappet,” svarer prinsen.

Allerede i august kom det frem, at prinsen skulle bruge det næste på at studere i Lissabon.

Ifølge det norske kongehus begynder han på en bachelor i Business Management, hvor fagene blandt andet omfatter en indføring i økonomi, statistik og regnskab.

 

Læs mere om...