Der har været en del usikkerhed om det, men nu står det klart, hvordan Hayden Panettiere døde.
Den amerikanske skuespillerinde Hayden Panettiere, der oprindeligt skabt sig et navn som barnestjerne, gik bort i midten af august i en alder af 36 år.
Nu står det klart, at hun mistede livet som følge af giftige koncentrationer af fentanyl, xanax og en række andre præparater i kroppen.
Det skriver BBC, som har fået indsigt i en rapport fra Greenville County Coroner’s Office i South Carolina.
Ifølge rapporten er dødsfaldet klassificeret som en ulykke. Her er det også angivet, at der ikke er blevet konstateret skader på kroppen, som kunne have spillet en rolle i forbindelse med hendes død.
Fundet død i hjemmet
Hayden Panettiere blev fundet død i sit eget hjem i midten af august, efter at politi og redningsfolk rykkede ud til hendes bolig i Greenville i South Carolina.
På stedet blev der gjort forsøg på at genoplive hende, men det lykkedes ikke, og hun blev af denne grund erklæret død på adressen.
Da skuespillerindens far, Skip Panettiere, offentliggjorde dødsfaldet i en udtalelse til ABC News, blev der ikke givet informationer om, hvad der lå til grund for hendes død.
Alarmopkald gav de første spor
Flere medier fik efterfølgende adgang til det alarmopkald, der blev foretaget, inden hun blev fundet død i hjemmet.
Af opkaldet fremgår det blandt andet, at hun skulle være gået i hjertestop. En mandlig ambulanceredder skal desuden have brugt ordet ‘overdosis’.
Først nu er der dog kommet en officiel bekræftelse på omstændighederne, som der selvsagt har været spekuleret rigtig meget i, siden hendes alt for tidlige død.