Tidligere TV 2-vært afslører: Derfor stoppede jeg

Efter at have tilbragt mere end ti år foran kameraet, besluttede den kendte TV 2-vært, at det skulle være slut.

Søren Lippert sagde i 2025 farvel til værtsrollen på sit eget program hos TV 2 News.

Det betød også, at han skulle se sig om efter noget andet at lave efter intet mindre end ti år på kanalen.

Nu forklarer han over for Billed-Bladet, hvad der egentlig bag hans beslutning om at stoppe.

Kort sagt havde han nået sin grænse.

Utilfreds trods fuld indsats

Søren Lippert beskriver selv, hvordan de mange interview tog hårdt på ham, og i sidste ende også blev for meget.

“Jeg stoppede på TV 2, fordi jeg syntes, jeg havde givet det, jeg kunne give, og fået det jeg kunne få efter at have lavet de her – for mit vedkommende – krævende interview. Jeg investerede alt, hvad jeg havde i mig selv i hvert eneste interview og alligevel var jeg utilfreds med resultatet,” siger han.

I løbet af de år, hvor han havde sin gang hos TV 2, gik det desuden op for ham, at det ikke betyder noget for hans selvforståelse at være et ansigt, folk kan genkende.

Netop den erkendelse var noget af det, der i sidste ende fik ham til at vinke farvel til stillingen.

Leder tænketank

Frem til 2025 stod han derfor i spidsen for sin egen udsendelse ‘Lippert’ på TV 2 News, men i dag er det noget helt andet, han beskæftiger sig med.

I dag sidder han nemlig som direktør i tænketanken Ny Verden, der beskæftiger sig med udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Før tiden på TV 2 tilbragte han flere år på Christiansborg. Her havde han blandt andet rollen som særlig rådgiver for tidligere minister Nick Hækkerup.

 

Læs mere om...