Vladimir Putin træffer drastisk beslutning: Er bange for, at det kommer frem

Den russiske præsident har truffet en drastisk beslutning, der kommer til at mørklægge Rusland endnu mere.

Det er ikke første gang, det er sket, men nu har Vladimir Putin igen sat sin underskrift på et bemærkelsesværdigt dekret.

Formålet med det nye dekret er at indskrænke, hvilke oplysninger offentligheden kan få adgang til om den russiske olie- og gasindustri. Ifølge en analyse fra tænketanken Institute for the Study of War kan der være flere grunde til, at han har valgt at gøre dette.

Tænketanken har i en analyse gennemgået de seneste udviklinger i Ruslands invasion af Ukraine, hvor de også kommer ind på det nye dekret. Det skriver B.T.

Hemmeligholder købere og ruter

Dekretet blev underskrevet mandag i denne uge, og afskærer ultimativt al adgang til oplysninger om blandt andet typen, prisen, hvem der sælger og køber, samt hvilke ruter og modtagerlande bestemte energiforsendelser har.

Russerne har i forvejen hemmeligstemplet en række tal, som offentligheden derfor ikke kan få nogen indsigt i. Det omfatter blandt andet tal om deres produktion af råolie, lyder det fra Reuters.

Den førnævnte analyse fra Institute for the Study of War peger på flere mulige grunde. Det kan handle om at beskytte olieforsyningerne mod ukrainske angreb, om at svække vestlige sanktioner eller om at dæmpe utilfredsheden blandt den russiske befolkning, der er hårdt ramt af mangel på brændstof.

“Kreml forsøger sandsynligvis at forbedre den operationelle sikkerhed i sin olie- og gasindustri midt i Ukraines effektive langdistance-angrebskampagne mod den russiske olieraffineringsinfrastruktur,” lyder det fra Institute for the Study of War.

Vil skjule brændstofkrisen

Et mere lukket tilgang til informationen kan ifølge analysen også være med til at gøre de gældende sanktioner mindre effektive, ligesom det  kan gøre det sværere at indføre nye sanktioner, da omfanget af landets afhængighed af energiimport bliver sløret.

Endelig vurderer tænketanken, at der kan ligge et hensyn til de russiske borgeres eget syn på sag.

“Kreml kan også forsøge at skjule omfanget og udbredelsen af Ruslands vedvarende indenlandske brændstofkrise for almindelige russere, da denne krise har skabt udbredt utilfredshed i det russiske samfund og udløst panikindkøb, hvilket yderligere forværrer manglen på brændstofforsyninger,” lyder det.

 

Læs mere om...