Ekspert med overraskende afsløring: Fik skideballe af dronning Margrethe

En erfaren kongehusreporter fortæller i en ny bog om et uventet sammenstød med den tidligere regent.

Trine Larsen, der i mange år har dækket kongehuset som hofreporter, har engang fået en ordentlig skideballe af ingen ringere end dronning Margrethe.

Episoden bliver ifølge B.T. beskrevet i hendes nye bog, der er blevet udgivet med titlen “Hofreporteren: Mine 30 år med kongehuset”. Desuden er forfatteren Peter Sloth medforfatter på den.

I bogen bliver der beskrevet en episode fra 2019, hvor hun og en fotograf stod og afventede dronningens ankomst til et marked tæt på vinslottet Château de Cayx i Sydfrankrig.

Målet var at fotografere hende på markedet, som hun holder af at besøge, når hun er på slottet.

Dronningen havde fået nok

Men det skulle dog vise sig, at det ikke skulle gå helt, som Trine Larsen og fotografen havde håbet på.

I bogen beskriver Trine Larsen, at det i stedet endte med, at hun fik lidt af en skideballe.

“Hun kommer ud fra et sted, hvor hun har handlet og ser, vi står midt på markedspladsen. Da hun kommer hen imod os siger hun: Nej, nu må det fandme snart være nok,” lyder det i bogen.

Undskyldning samme dag

Senere på dagen henvendte Trine Larsen sig til dronningen og spurgte hende om, hvad hun dog havde gjort galt.

“Det må De virkelige også undskylde, at jeg sådan eksploderede. Det skulle ikke gå ud over Dem,” svarede dronningen angiveligt.

Ifølge Trine Larsen lod det til, at dronningen allerede havde lagt episoden bag sig, da hun blev konfronteret med den senere på dagen.

 

Læs mere om...