Dar Salim glæder sig over stor forandring: Sker for første gang

Dar Salim står foran et nyt kapitel med familien, som kommer til at markere en stor forandring for ham.

Den danske skuespiller Dar Salim har sammen med sin hustru, Nanna Boline Lindhardt Salim, købt en ejendom i Charlottenlund – og det har ikke været en billig omgang, da det har kostet parret hele 21 millioner kroner.

Ægteparret overtager den nye bolig den 1. november, men til trods for dette, kommer der til at gå noget tid, inden familien kan flytte ind.

Ved premieren på filmen ‘Løvehjerte’ fortalte den kendte skuespiller til Ekstra Bladet og den øvrige presse, at han glæder sig til at prøve noget helt nyt.

Glæder sig

Grunden til, at han glæder sig er, at Dar Salim ikke tidligere har prøvet at bo i hus. Derfor ser han frem til at få nye rammer omkring familiens hverdag.

“Samme grund som alle andre mennesker, tror jeg. Få et hus og en have og prøve det. Det har jeg aldrig prøvet før,” sagde han om årsagen til, at han og hustruen flytter i hus.

Han forklarede desuden, at ønsket om en bolig med have i høj grad kommer fra hans kone, som også drømmer om at få hund.

Der bliver da også god plads til den lille familie. Ejendommens grund strækker sig nemlig over 1.200 kvadratmeter, mens selve boligen rummer mere end 200 kvadratmeter.

Renovering skal klares først

Inden familien kan tage huset i brug, venter der dog et større renoveringsarbejde. Derfor regner parret først med, at de kommer til at kunne flytte ind omkring sommeren 2027.

Over for SE og HØR har Dar Salim tidligere fortalt om forventningerne til familiens kommende hjem.

“Vi glæder os til at skabe et dejligt hjem med lidt mere plads til familielivet,” sagde han.

Samtidig har den kendte skuespiller også givet udtryk for, at han har travlt med arbejdet for tiden. Han er blandt andet netop vendt hjem fra en pressetur i New York og deltager i flere filmprojekter.

Et af projekterne beskriver han som den hidtil største danske filmproduktion i sin karriere. Han ønsker dog at lade produktionsselskabet offentliggøre detaljerne.

 

Læs mere om...