Flere unge anholdt for at sprænge kanonslag ved modtagecenter for ukrainere

Ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR er over 2,8 millioner mennesker fra Ukraine flygtet, siden de russiske tropper krydsede grænsen og invaderede landet.

Nogle af dem er allerede kommet til Danmark og bor blandt andet på modtagecentret på Plantagevej.

Disse har været nu været udsat for en ubehagelig oplevelse og må have fået noget af et chok, da flere unge sprængte kanonslag ved centret.

Mere specifikt er der tale om en dreng på 15 år og tre unge mænd i alderen 18-20 år.

Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, John Christiansen, modtog anmeldelsen mandag aften.

Ifølge TV 2 ankom politiet kort efter til stedet, og blev mødt af fire unge i et køretøj, som var i besiddelse af både kanonslag og bomberør.

Foto: Shutterstock

Politiets opfordring: ‘Vis omtanke’

Historien melder ikke noget om, hvordan de flygtninge, der er på modtagecentret, reagerede, men efter hændelsen kommer politiet med en opfordring til alle:

– Vi vil opfordre til, at man har lidt omtanke. Det er flygtninge, som kommer fra krig og ødelæggelse. De har ikke godt af, at der bliver fyret kanonslag af, siger han til TV 2.

Han forklarer samtidig, at der nok er nogle forældre, som bør tage fat på deres børn og forklare dem, at det ikke er okay at gøre sådan nogle ting.

Sikke en forfærdelig sag – vi håber, de alle er okay!