
En lille hvalp blev født uden numsehul i den australske by Perth, og det har nu sat lokalsamfundet i sving for at redde den.
Det er en svær start på livet, som den lille hund Tooshie har fået, for den er nemlig født uden numsehul. Den var kun fem uger gammel, da den blev afleveret på et dyrehospital.
Her opdagede dyrlægerne, at hunden lider af en sjælden og dødelig misdannelse, for den er nemlig født uden endetarm.
Det er en baggårdsopdrætter, der har indleveret hvalpen, efter han opdagede, at den lille hvalp kastede op og var oppustet.
– Vi prøvede at indsætte et termometer, og der var ikke noget hul at sætte det i. Det er ekstremt sjældent. Bare det, at han har overlevet i fem uger med giftig afføring, der gærer inde i ham, er et mirakel. Hans indre kunne være rådnet væk, siger klinikleder Kate Doyle til Perth Now.
Kate Doyle trådte til
Det chokerede naturligvis personalet, og Tooshie blev omgående opereret for den livsfarlige ophobning af afføring i kroppen, for hvis den ikke kunne komme af med afføringen, så det sort ud.
Dyreklinikken kunne dog ikke bære udgifterne alene til den komplicerede behandling. Den oprindelige ejer havde ikke midlerne, så Kate Doyle måtte træde til.
Hun oprettede derfor en GoFundMe-side og tilbød at tage sig af Tooshie, hvilket omgående fik en række fremmede personer til at bidrage.
Hunden har ikke afføring
Målet var at samle lidt over 33.000 kroner, men der er nu indsamlet næsten over 46.000 kroner. Samtidig vælter det ind med gaver, tæpper og hvalpebleer.
Mange er også mødt op på klinikken for at spørge, om hunden har haft afføring, men svaret er desværre nedslående, for den har været igennem endnu en operation.
Her er den nyanlagte endetarmsåbning blevet justeret, fordi hunden stadig havde problemer med toiletbesøg, og samtidig vejer hunden kun 900 gram, så der er tale om en skrøbelig lille fyr.
Se opslaget herunder eller klik her.
“Økonomisk opdatering om Tooshies løbende pleje. Først og fremmest tusind tak til alle, der har støttet Tooshies rejse indtil nu. Hver eneste donation, besked og deling har været med til at give denne lille fighter en chance for at leve”, lyder en opdatering på Facebook om hunden fra den 22. juni.
Den 20. juni er der ligeledes lagt en video ud med Tooshie, hvor den løber rundt og er i rigtig godt humør.
Se opslaget herunder eller klik her.
Vi håber på det bedste for lille Tooshie!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!