
Albert Harson valgte at hylde en særlig mor, da der søndag var mors dag. Han hyldede Jenna, der er mor til hans barn.
Da skuespilleren Albert Harson sagde ja til at skulle være med i programmet ‘Vild med dans’, kom det til at ændre hans liv. Han blev sat sammen med den professionelle danser Jenna Bagge, og hun blev ikke kun hans dansepartner. Hun endte med at blive kvinden i hans liv.
De to svingede godt sammen både musikalsk og personligt, og efter programmet endte de senere med at blive kærester.
Men selvom kærligheden mellem dem spirede, så stod de overfor en stor udfordring. Mange andre havde en holdning til deres forhold, fordi der er 13 år mellem dem. Den udfordring har de blandt andet talt om i DR-programmet ‘‘Unge kærester’.
Men på trods af udfordringerne var der ingen tvivl om kærligheden mellem dem, og heldigvis sejrede den.
Siden de fandt sammen er kærligheden mellem parret kun vokset, og der er sket meget i deres liv. Først flyttede de sammen i Jennas lejlighed, men de endte med at finde en lejlighed sammen.
Sidste sommer blev de gift og i starten af december blev de forældre for første gang, da lille William kom til verden. Albert Harson blev især kendt, da han fik rollen som Lasse i julekalenderen ‘Tinkas juleeventyr’, så det kunne næsten ikke passe bedre, end at han selvfølgelig blev far for første gang i december. Nu har Albert Harson valgt at hylde sin elskede kone.
“Jeg har været så heldig”
Søndag var det mors dag, og her vælger mange at forkæle og hylde deres mødre. Men da William endnu er for lille til at gøre det, så valgte Albert at hylde sin elskede kone på Instagram. Han er nemlig meget stolt over Jenna.
– Jeg har været så heldig, at verdens sejeste menneske og hustru, også er blevet mor til mit barn. Du giver ham så meget glæde og kærlighed hver eneste dag, tak for det, skriver
I opslaget har han delt en række søde billeder af Jenna og lille William.
Nu hjælpes vi ad med at ønske den lille familie alt det bedste fremover.